På bjergtur i Norge med en Camp-let – Smukke bjerge & dale

af Bjarne Søby
Sæbø Camping

Vores tur med Camp-let Dream og Kia XSEED er ved at være slut. Men inden vi tager hjem, skal vi opleve Norges største bjergplateau og et af de største vandfald.

Vi er landet på Sæbø Camping ved Eidsfjorden. Det er nok en af de smukkest beliggende campingpladser, vi endnu har været på. Den ligger lige ned til Eidsfjorden, og hvis vi ville undvære strøm, kunne vi ligge meds vores Camp-let direkte i vandkanten. Men… køleboksen skal have strøm, så vi må tage til takke med en enhed så’n ca. 20 meter fra vandet.

Sæbø Camping ser ikke ud af meget, men der er alt, hvad man kan forvente af en campingplads. Og udover den ligger helt fantastisk, så ligger den tæt på to seværdigheder, vi gerne ville se – nemlig Vøringsfossen og Hardangervidda.

Vøringsfossen

Vøringsfossen er imponerende. Fossen har et lodret fald på 145 meter og et totalt fald, og er en af de største turistattraktioner i Norge. Du kan gå til et udsigtspunkt ved toppen af vandfaldet, og se den oppe fra. 

Mern du kan også vælge at tage traveskoene på, og gå ned i dalen for at se den nedefra. Det var hvad vi gjorde, men den tur bød på overraskelser, som du kan se i videoen herunder.

Vøringfossen

Hardangervidda

Hardangervidda er 3.422 km² beskyttet som Norges største nationalpark. Det er et imponerende område, der strækker sig fra Røldal i Odda kommune i syd til Finsedalen ved Bergensbanen i nord. Hardangervidda ligger generelt i en højde af 1100–1200 meter over havet. Men i nord hæver Hardangerjøkulen sig til næsten 1900 meter over havet, og i syd når Nupsegga ved Røldal op til 1674 meter.

Man kan ikke føle sig andet en ydmyg, når men er oppe på plateauet. Det er enormt og meget imponerende. Der er mange vandreruter der, men selvom lyste var til stede, havde vi ikke tid til at gå ud i fjeldet.  Det var lidt øv, for det er faktisk tilladt at fricampe i området. Det kunne have været sjovt at slå vores Camp-let op der, men måske en anden gang.

Sæbø Camping

Vemodig tur hjem

Fra Hardangervidda gik turen hjem, og vores Camp-let og Kia XSEED skulle afleveres igen. Det var en lang tur – ca. 1000 km. Og vi var lidt vemodige. For når man er vant til at besøge Norge et par gange om året, og ikke har været der i 1,5 år pga. Covid-19, så var vi slet ikke færdige med Norge. Det vil vi gøre noget ved, så vi tager nok snart dertil igen. 

Hjemme igen

Du kan se sidste del af vores rejsevideo herunder:

Klik her for at se DEL 1Del 2 Del 3 Del 4

Få yderligere oplysninger om Camp-let Dream og Kia XCEED her.

Prøv også at læse disse indlæg