I denne weekend d. 08 og 09. maj er der Roadshow og Åbent hus hos DanCamper i Horsens. Der kan du bl.a. se en 2022 nyhed fra Chausson, der forener det bedste fra to verdener.
Udover lidt sødt til ganen byder DanCamper på en af årets første 2022 nyheder – nemlig Chausson X 550. Den nye autocamper er rummelig som en autocamper, men med mål og vægt som en campervan.

Chausson X 550 er det perfekte mix af en fiks lille kassevogn og en komfortabel delintegreret autocamper med en rummelig siddegruppe, stort toilet og bad – og seleplads og soveplads til 4 personer.
Den måler 5,99 m i længden, 2,1 m i bredden, 2,75 m i højden og har en køreklar vægt på kun 2.700 kg. Som standard med 140 HK og masser af udstyr koster kr. 749.000 kr.
DanCamper har fået en demo-model af Chausson X 550 hjem i udstillingen i Horsens, men den er der kun i perioden 4. – 17. maj, så hvis du vil se den, så er det altså kun muligt i den periode. Så arrangementet Roadshow og Åbent Hus hos DanCamper er en oplagt mulighed for at se den.

Som DanCamper selv siger: ´´Vi glæder os meget til at se ‘den lille ny’, og ikke mindst at vise den frem”.
I mellemtiden kan du kigge nærmere i dette link til Chaussons egen hjemmeside – scroll ned og se både film, 360 graders rundtur og fotos af Chausson X 550
Isabella Cirrus luftfortelt sætter nye standarder
Isabellas nye luftfortelt, Cirrus North er lavet i deres velkendte akryl, som er et let, robust og åndbart materiale, der holder teltets farver smukke i mange år frem.