Annonce (læs mere efter annoncen)
Isabella Buddy

Campingvognen der stadig imponerer

af Bjarne Søby
Hobby Excellent 560 CFe-2021

Da Hobby præsenterede indretningen med en kæmpe siddegruppe og et samtalekøkken, var jeg solgt. Jeg er stadig vild med indretningen, og var det ikke for et enkelt punkt, så købte vi campingvognen på stedet.

Den tanke blev jeg igen bekræftet i da jeg fornyligt besøgte Silkebord Caravan Center. Som altid, når vi besøger en campingforhandler, skal vi jo ’lige rundt og se hvad der er’. Vi har allerede set de fleste campingvogne – endda mange gange – men alligevel tager vi turen rundt og ser på vogne og udstyr.

Og der stod den – en 2021 version af Hobby Excellent 560 CFe. Da jeg kom ind i den, blev jeg med det samme igen betaget af indretningen.

hobby-excellent-560-cfe-2021-08
Flot baglygte og rangergreb. Dejligt når design og funktionalitet hænger sammen

Siddegruppen er enorm

Siddegruppen er virkelig stor. Alle kender nok til siddegrupper med enten en bænk på hver side af et bord, eller en U-formet siddegruppe med bordet i midten. Men i denne indretning lader Hobby siddegruppen gå rundt tre vægge og endda en halv vognbredde ud midt i vognen. Det giver virkelig meget siddeplads, og man kan sidde rigtig mange rundt om bordet.

Annonce (læs mere efter annoncen)
hobby-excellent-560-cfe-2021-05
Her er den så… den kæmpe siddegruppe

Når man så kun er 2-3 personer i siddegruppen, er der masser af plads til at sidde som man vil, flyde i hjørnerne, smide benene op, og stadig sidde med front mod hinanden. Det synes jeg er en rigtig god ting.

hobby-excellent-560-cfe-2021-04
Den lille bardisk mellem siddegruppe og køkken. Under disken er der et kæmpe skab til opbevaring.

Kæmpe køkken med masser af plads

Det at siddegruppen går ud midt i vognen, giver mulighed for et stort vinkelkøkken. Det er lavet med en slags bardisk, så det fungerer faktisk som et samtalekøkken. Og så er der meget plads i køkkenet – både til opbevaring men også til at lave mad.

hobby-excellent-560-cfe-2021-04
Den lille bardisk mellem siddegruppe og køkken. Under disken er der et kæmpe skab til opbevaring.
hobby-excellent-560-cfe-2021-02
Indretningen giver mulighed for et stort vinkelkøkken.
hobby-excellent-560-cfe-2021-07

I alle modeller med netop denne indretning er køkkenet placeret midt i campingvognen lige ved indgangsdøren. Man kan derfor let komme til køkkenet og køleskab ude fra forteltet. Jeg synes det både er funktionelt og godt tænkt. 

Ikke en vogn for os

Jeg skrev i indledningen, at var det ikke for et enkelt punkt, så ville vi købe en vogn med netop den indretning. Men det at siddegruppen er så stor, betyder også at adgangen ind til siddegruppen kan være lidt trang. Det er ikke et problem for Ann Karina eller mig, men da vi skal have mulighed for at redde op til vores datter Sissel, så duer den indretning ikke for os. Sissel er handicappet og skal bæres ud og ind af sengen, og det er der ikke plads til der.

Så hvor meget vi end kan lide indretningen, vil den ikke fungere for os. Det er øv, men sådan er det desværre. Det kan vi ikke gøre noget ved.

Men kender du ikke til indretningen, så kig forbi din Hobby forhandler og se den, og læg især mærke til den meget plads i køkkenet.

Her finder du nærmeste Hobby-forhandler

Indretningen med den store siddegruppe og samtalekøkkenet fås i Hobbys Excellent, Prestige og Premium serie, og findes i modellerne:

  • Excellent 560 CFe
  • Excellent 620 CL
  • Prestige 560 FC
  • Prestige 620 CL
  • Prestige 660 WFC
  • Prestige 720 WLC
  • Prestige 720 WQC
  • Premium 560 CFe
Annonce (læs mere efter annoncen)

Prøv også at læse disse indlæg