Alt Om Campings redaktionsvogn skal også bruges til at teste campingudstyr. Så i år har vi fået monteret en hel del udstyr på campingvognen, og testen er nu gået i gang.
Det næste år skal vi teste følgende produkter:
- Truma Aventa Comfort aircondition
- Truma SolarSet 100W
- Truma DouControl CS
- PS Mover
- AnnTex Tæpper
- AnnTex Topmadras
Vi vil løbende gennem de næste måneder skrive om vores erfaringer med disse produkter, og udstyret vil blive testet under forskellige forhold og vejrlig.
Her er det udstyr, der nu er monteret på campingvognen
PS Mover
PS Moveren er en af markedets stærkeste movere og har vundet adskillelige internationale tests igennem tiden. Ud over at være en meget driftssikker og stærk mover, er den også meget konkurrencedygtig på prisen.
Den nye PS Mover er indkapslet i en kappe af rustfrit stål, og kan endda benyttes under vand på f.eks. bådtrailere. Desuden har moveren ruller i aluminium, og måske markedets mest avancerede fjernbetjening. F.eks. kan man aflæse på fjernbetjeningen hvor stor belastning at moveren arbejder med.
Truma Aventa Comfort aircondition
Truma Aventa Comfort har en effekt på 2400 W hvilket burde give hurtig afkøling og affugtning. Den avancerede luftfordeler, opnår man en ensartet temperaturfordeling i hele campingvognen.
På trods af Aventa Comfort aircondition stærke køle- og luftydelse, bruger den ikke særlig meget strøm. Ved fire timers drift under varme Adriaterhavs-betingelser bruger den gennemsnitligt 4,5 A inklusive startstrøm. Vi skal netop til Italien til sommer, så der vil vi teste både køling og strømforbrug.
AnnTex Tæpper
AnnTex tæpper har i mange været kendt under navnet Fraster, men da Fraster lukkede deres produktion af tæpper overtog Ann Larsen den del af firmaet og laver nu de velkendte tæpper under navnet AnnTex. Vi har fået lavet et sæt tæpper syet efter mål til vores redaktionsvogn, og vi er spændt på at se om det holder faconen, afviser smuds m.m.
Truma SolarSet 100W
Med et solcelle anlæg får man strøm direkte fra solen, og man er derfor ikke afhængig af strømtilslutning. Det er især praktisk når man rejser i lande som f.eks. Norge og Sverige hvor man flere steder gerne må campere uden for de etablerede campingpladser.
Truma SolarSet leveres komplet med alle installationsdele, og sættene indeholder alt hvad du skal bruge for at kunne montere solcelleanlægget – dvs. solcellepanel, batterioplader og montagesæt komplet med holdere, kabler, stik m.m. Vores redaktionsvogn har fået monteret et solpanel på 100 watt, hvilket burde være rigeligt til vores brug.
AnnTex Topmadras
AnnTex laver andet end tæpper – firmaet laver også nogle af markedets bedste topmadrasser. De laves på mål i to forskellige tykkelser, så de passer præcist til sengen i din campingvogn eller autocamper. Dem glæder vi os til at sove på det næste års tid.
AnnTex laver også faconsyede lagner der passer helt perfekt til de franske senge med afskårne hjørner. Der er lagner der passer til senge med hjørner skåret både i højre og venstre side.
Truma DouControl CS
Har du to gasflasker i campingvognen, så kan Trumas DuoControl CS skifte automatisk mellem gasflaskerne, hvis den ene gasflaske løber tør. Så hvis den ene gasflaske løber tør midt om natten skal man altså ikke ud og skifte gasflaske.
CS står for Crash Sensor, og det giver øget sikkerhed, idet gasforsyningen afbrydes ved uheld. Denne funktion håber vi ikke at vi får testet, men den er virkelig betryggende at have med i campingvognen.
Vi har også fået monteret DuoC. Det er et system hvor man inde i campingvognen kan se status for gasflaskerne. Desuden er regulator-opvarmeren Truma Eis-Ex integreret i DuoC. Eis-Ex forhindrer dannelse af ispropper i regulatorerne ved hjælp af el-opvarmningen, hvilket især er nyttigt ved vintercamping.
Udstyret skal testes i 12 måneder
Vi glæder os rigtigt meget til at teste ovenstående udstyr og formidle vores erfaringer videre til jer. Der vil løbende komme artikler og videoer om alle de nævnte produkter med bl.a. grundiggennemgang af produktet, test m.m.
Se mere her: Truma | AnnTex | PS Mover