Sommerferie 2014: Blushøj camping på Mols

af Poul Harkjær
blushoej camping poul h 2014 01

Efter nogle aktive, varme dage i Sverige, var det rart lige at komme hjem forbi og få vasket, inden vi og hunden drager videre på ferie. Mandag kører vi til Blushøj camping. Pladsen ligger helt ud til kattegat, kun få kilometer fra Ebeltoft.

Vi har på forhånd spurgt om de havde nogle gode ledige udsigtspladser, og det må vi nok sige der var. Vi fik pladsens absolut bedste plads, med udsigt til øen Hjelm. Her er der tidligere blevet taget reklamefilm, for Outwell produkter, så hvis du syntes du ”kender” udsigten er det måske ikke helt forkert.

Det er altså også varmt i Danmark, og denne uge vælger vi at bruge til at dase og dovne på pladsen. Frenja, vores islandske fårehund, er også hurtig til at finde den smule skygge der er under en slåen busk.

blushoej camping poul h 2014 02

Når vi tager på ferie, skal vi helst ud og opleve noget hver dag, men med den sommer vi har i år, bliver det ikke til så meget, en enkelt strøgtur i Ebeltoft og ellers starter vi kun bilen for at køre ind og handle lidt aftensmad. Det gør ikke så meget, djursland ligger ikke så langt hjemme fra os, så vi kender området godt.

For jer der ikke har været her, kan vi blot sige der er masser af muligheder, området nærmest vrimler at turistaktiviteter, lige fra shopping, dyreparker, akvarier og til lokale gård bryggerier, så har i mod på aktiviteter, så bare kør løs. På djursland er der nok til flere ferier.

Denne gang vil vi vælge at vise lidt om pladsen vi ligger på. Blushøj camping er en top moderne campingplads, med ca. 300 standpladser, heraf nogle teltpladser, helt nede ved stranden, uden mulighed for strøm.

blushoej camping poul h 2014 03

Den centrale toiletbygning, er moderniseret inden for de sidste par år, og står som resten af faciliteterne som fine og gode, godt stort køkken og opholdsrum. Desuden er der et badeland, men vi kan nu bedst lide stranden.

Legepladsen er også stor og flittigt brugt. Der er mooncar bane i flere etager

Vi gik en tur rundt på pladsen, og kom lige forbi dette villa telt, læg mærke til stolene! Det dufter lidt af Glamping

blushoej camping poul h 2014 04

Det som vi syntes er det helt unikke ved pladsen, er naturen, de 16 forskellige niveauer hvorpå man kan campere, og så har den østjyllands flotteste havudsigt.

Og så kan vi rigtig godt lide, at der på området ud mod vandet, er støvsuget for fastliggere. Der er masser af gode fastligger muligheder  her, men udsigts pladserne er forbeholdt os turister.

blushoej camping poul h 2014 05

Fredag var vejret lidt diset, og vi bestemte os for at besøge Landmad i Grenå, Det var køligt nok til at Frenja kunne ligge i bilen, mens vi spiste lidt frokost.

blushoej camping poul h 2014 06

Landmad er en butik, der sælger lokal produkter fra området, og bag ved butikken er der en udendørs cafe, hvor der serveres lækre frokostretter

blushoej camping poul h 2014 07

En kort uge, med total afslapning, der var lovet regn og blæst om søndagen, så lørdag morgen pakkede vi vores telt ned tørt og godt. Så nu er det klar til vi skal af sted næste gang

Klik her for at gå til Blushøj camping egen hjemmeside

 

Prøv også at læse disse indlæg