Tabbert 2015 campingvogne: Ny generation fra Tabbert

af Bjarne Søby
Tabbert kommer med et stærkt og bredt modelprogram i 2015

Tabbert kommer med et stærkt program af campingvogne til sæson 2015. Næsten alt er nydesignet – både udvendigt og indvendigt – og 2015 modellerne er spækket med gode detaljer.

Tabbert kalder selv 2015-serierne for ’The Next Generation’, og det kan de have ret i. Man har gjort op med tidligere års modeller, og kommet op med mange forbedringer – vel og mærke uden at det gået ud over den meget iøjnefaldende Tabbert-facon og mærkets ry for at lave campingvogne i høj kvalitet.

Den klassiske og unikke Tabbert ’facon’ er bevaret i 2015 modellerneDen klassiske og unikke Tabbert ’facon’ er bevaret i 2015 modellerne

Til sæson 2015 kommer Tabbert med 5 serier campingvogne. Rossini-serien genopstår efter nogle års pause, og serierne Vivaldi, Da Vinci og Puccini er stadig med i udvalget. Grande Puccini serien skifter navn til Cellini. Denne serie er mest tænkt til det franske marked, og der vil ikke blive gjort særlig meget ud af markedsføringen af denne serie i Danmark.

Men det skal blive spændende at se hvordan de øvrige 4 model-serier vil blive modtaget i Danmark. De burde få stor udbredelse, for der er tale om spændende og flotte campingvogne fyldt med gode detaljer. Indtil videre er KG Camping ved Kolding den eneste Tabbert forhandler i Danmark, men den danske agent arbejder hårdt på at få flere forhandlere i Danmark. Vi håber det vil lykkes, for mærket fortjener langt større udbredelse her i landet, end det har nu.

Fine detaljer i alle serier

Tabbert har altid været kendetegnet ved sin høje kvalitet og gode detaljer. Og 2015 modellerne lever fint op til det ry.

F.eks. er der gjort meget ud af synsvinklerne i campingvognene. Der er lagt vægt på at indretningen skal virke åben og overskuelig uden al for mange blinde vinkler. Det er godt tænkt, og derved opnår man en fornemmelse af plads og åbenhed inde i campingvognen.

Vivaldi 560 TD – masser af lys, luft og plads til at bevæge sig rundt påVivaldi 560 TD – masser af lys, luft og plads til at bevæge sig rundt på

Også måden man bevæger sig på, er der tænkt over. Man har søgt at gøre det let at bevæge sig rundt inde i campingvognen uden at være nødt til at kante sig rundt. I nogle grundrids er det lykkedes bedre end i andre, men tanken er god.

Alle modellerne har fået nye – og efter min mening – ret flotte baglygter. Desuden er bl.a. stabilform støtteben, 1. nøglesystem og høj serviceklap ved senge standard i alle modeller

De nye baglygter er flotte og meget specielleDe nye baglygter er flotte og meget specielle

Alle modeller har også en stor gaskasse med kraftig bund i aluminium. Der er ingen kant i bunde af gaskassen, så det er let at få gasflasker og andet udstyr ud og ind af gaskassen. Gaskassens låg hæves let op og giver fin adgang til stort set hele gaskassen.

Gaskassen i alle modeller har kraftig alu-bundGaskassen i alle modeller har kraftig alu-bund

Låget på gaskassen kan løftes så der er fin adgang til gaskassen. Bemærk også låsen, der kan skjules bag Tabbert logoet.Låget på gaskassen kan løftes så der er fin adgang til gaskassen. Bemærk også låsen, der kan skjules bag Tabbert logoet.

ATC og AKS er nu standard på alle modeller

Alle modeller er som standard udstyret med både AKS sikkerhedskobling og ATC anti-slingre system fra ALKO. Så vidt vi ved, at Tabbert det eneste tyske mærke, der lader det sikkerhedsudstyr indgå i standardudstyret. Det er flot, og når man først har oplevet ATC systemet i aktion, så vil man næppe undvære det.

Alle Tabberts modeller leveres nu med ATC som standardAlle Tabberts modeller leveres nu med ATC som standard

Vi kørte med ATC gennem et år, og selvom vi synes, vi kører pænt, så var det overraskende så ofte at ATC aktiverede bremserne. Især med fartbump og chikaner arbejder ATC’en. Så at det nu er standard i alle Tabberts modeller, er et stort sikkerhedsmæssigt plus.

Det indvendige design har fået et stort løft

Indvendigt er der også sket meget i denne nye genration af Tabbert campingvogne. Der er f.eks. søjlebord i siddegruppen, der er brugt kraftige lukkebeslag på skabslågerne, de fleste modeller har apotekerudtræk i forbindelse med køkkenet og der er flytbare læsespots.

Flot siddegruppe med søjlebordFlot siddegruppe med søjlebord

Smart detalje over siddegruppe. Aflægningshylde med både 230V- og USB stikSmart detalje over siddegruppe. Aflægningshylde med både 230V- og USB stik

Køkkenerne er med komfur, vask, bredde skuffer og apotekerudtræk. Desuden er løftet afsætningshylde over bordet i flere modellerKøkkenerne er med komfur, vask, bredde skuffer og apotekerudtræk. Desuden er løftet afsætningshylde over bordet i flere modeller

Masser af plads i de store skuffer og apotekerudtrækketMasser af plads i de store skuffer og apotekerudtrækket

Det store Slim Tower køleskabDet store Slim Tower køleskab

Om man kan lide det indvendige design er selvfølgelig en smagssag, men der er nu et tydeligt strejf af klasse over interiøret. Helhedsindtrykket er fint afstemt med rigtige håndtag på døren til badeværelset, og moderne greb med låsepal på skuffer skabe.

Toiletrum med bænktoilet og brusevæggeToiletrum med bænktoilet og brusevægge

Her er brusevæggene kørt halvt ud. Lukkes de helt kan man tage brusebad uden at stænke hele toiletrummet tilHer er brusevæggene kørt halvt ud. Lukkes de helt kan man tage brusebad uden at stænke hele toiletrummet til

Flot blandingsbatteri over håndvaskenFlot blandingsbatteri over håndvasken

Møblerne er desuden samlet med dyvel-teknik. Det gør opbygningen stærk som bare pokker, og Tabbert fortjener ros for dette.

Genial tagkonstruktion

Alle Tabberts 2015 modeller har GFK tag. Det gør taget meget modstandsdygtig overfor f.eks. haglskader, og er med til at dæmpe lyden fra f.eks. regn mod taget.

Alle modellerne har GFK tag. Serierne Da Vinci, Vivaldi, Puccini og Celline har desuden Tabberts egen ventilerende tagkonstruktionAlle modellerne har GFK tag. Serierne Da Vinci, Vivaldi, Puccini og Celline har desuden Tabberts egen ventilerende tagkonstruktion

Serierne Da Vinci, Vivaldi, Puccini og Celline har desuden Tabberts geniale og helt unikke ventilerende tagkonstruktion. Taget er 5,8 centimeter tykt og dermed ca. dobbelt så tykt som et „standard“ campingvognstag. Gennem dyser i tagkonstruktionen kan luften cirkulere gennem et lag flis i taget. Dette er med til at forhindre dannelsen af kuldebroer og kondensvand – og det uanset vejr og årstid. Dette giver også taget en unik isoleringsevne. Om vinteren bliver varme/energi spildet væsentlig reduceret, og om sommeren dæmmes der op for solens stærke stråler, hvilket giver et behageligt indeklima. Derudover skærmer det robuste dobbelttag også mod udefra kommende støj.

Tabbert Rossini

Som nævnt er Rossini serien tilbage i Tabbert program efter nogle års pause. Det er den billigste serie hvad pris angår, og selvom vi ikke har fået de endelige priser oplyst endnu, så vil prisen for f.eks. Rossini 480 TD nok være lige under 160.000 kr.

Tabbert Rossini leveres standard med hammerslået sider i aluminiumTabbert Rossini leveres standard med hammerslået sider i aluminium

Rossini serien har også fået den nye flotte bagendeRossini serien har også fået den nye flotte bagende

Da Rossini serien er ny i år, er alt – udvendigt som indvendigt – også helt ny-designet. Den har en bredde på 2,3 m-, kommer i 5 forskellige grundrids, nemlig:

  • Rossini 450 E: Enkeltsenge og siddegruppe i siden
  • Rossini 450 TD: Fransk seng og vinkel-siddegruppe
  • Rossini 480 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe
  • Rossini 490 DM: Tværstillet dobbeltseng, siddegruppe i siden og to køjesenge
  • Rossini 540 E: Enkeltsenge og stort køkken og stor rundsiddegruppe

Tabbert Rossini 480 TD.Tabbert Rossini 480 TD.

Rossini serien leveres med GFK-tag, og i de modeller hvor det er muligt at der som standard installeret Dometics nye slimtower køleskab på 148 liter. Rossini serien kommer i 4 polster-varianter.

Selvom Rossini serien er Tabberts billigste, så der alligevel en masse fine detaljer. Se f.eks. beskyttelsesrammen rundt om aftapningshanerne, og føring af slanger og rør.Selvom Rossini serien er Tabberts billigste, så der alligevel en masse fine detaljer. Se f.eks. beskyttelsesrammen rundt om aftapningshanerne, og føring af slanger og rør.

Tabbert Da Vinci

Da Vinci serien har til sæson 2015 fået helt nyt interiør. Skabslåger er i såkaldt ’Wood-style’ med en lys kontraststribe. Alle grab er i krom, og der er ekstra store skuffer i køkkenet. Også Da Vinci serien leveres med GFK-tag, og i de modeller hvor det er muligt at der som standard installeret Dometics nye Slim Tower køleskab på 148 liter. Da Vinci serien har desuden Tabberts unikke tag som standard.

Da Vinci 540 DM med Pesaro polster. Stort køkken, siddegruppe og køjer.Da Vinci 540 DM med Pesaro polster. Stort køkken, siddegruppe og køjer.

Den nederste køje kan klappes op, og der er adgang via en stor serviceluge i siden.Den nederste køje kan klappes op, og der er adgang via en stor serviceluge i siden.

Køkkenet i Da Vinci 540 DM er stort med masser af pladsKøkkenet i Da Vinci 540 DM er stort med masser af plads

Badeværelset har brusevæg med silikonetætning, og der er masser af aflægningsplads på toilettet. Da Vinci serien kommer i 4 polster-varianter

Tabbert Da Vinci fås i nedenstående grundrids:

  • Da Vinci 380 TD: Fransk seng og siddegruppe i siden (2,3 m. bredde)
  • Da Vinci 450 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Da Vinci 460 E: Enkeltsenge og siddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Da Vinci 490 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Da Vinci 540 DM: Fransk dobbeltseng, siddegruppe i siden og to køjesenge (2,3 m. bredde)
  • Da Vinci 540 DM: Fransk dobbeltseng, siddegruppe i siden og to køjesenge (2,5 m. bredde)
  • Da Vinci 540 E: Enkeltsenge og stort køkken og stor rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Da Vinci 560 TDL: Fransk dobbeltseng, vinkelkøkken og stor siddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Da Vinci 700 KD: Fransk dobbeltseng, rundsiddegruppe og børneværelse med køjer (2,5 m. bredde)

Tabbert Vivaldi

Også Vivaldi serien har fået nyt interiør. Serien leveres standard med indirekte belysning, og greb i sort krom. Der er vægbeklædning ved sengen, og indirekte belysning ved spejlet over håndvasken Vivaldi serien leveres med GFK-tag, og i de modeller hvor det er muligt at der som standard installeret Dometics nye Slim Tower køleskab på 148 liter. Vivaldi serien har desuden Tabberts unikke tag som standard. Også i denne serie har badeværelset brusevæg med silikonetætning og der er masser af aflægningsplads på toilettet.

Tabbert Vivaldi 550 ETabbert Vivaldi 550 E

De brede enkeltsenge kan omdannes til en stor dobbeltseng (ekstraudstyr)De brede enkeltsenge kan omdannes til en stor dobbeltseng (ekstraudstyr)

Siddegruppen i Vivaldi 550 ESiddegruppen i Vivaldi 550 E

Vivaldi serien kommer i 4 polster-varianter

Tabbert Vivaldi serien fås i nedenstående grundrids:

  • Vivaldi 460 E: Enkeltsenge og siddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Vivaldi 480 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Vivaldi 550 E: Enkeltsenge og siddegruppe (2,3 m. bredde)
  • Vivaldi 550 E: Enkeltsenge og siddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Vivaldi 560 E: Enkeltsenge og stor rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Vivaldi 560 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Vivaldi 560 TDL: Fransk dobbeltseng, vinkelkøkken og stor siddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Vivaldi 655 UEB: Rundsiddegruppe, enkeltsenge og stort badeværelse (2,5 m. bredde)
  • Vivaldi 655 UEB: Rundsiddegruppe, fransk dobbeltseng og stort badeværelse (2,5 m. bredde)

Tabbert Puccini

Puccini oser af klasse og luksus. Udstyrsmæssigt minder den meget om Vivaldi, men den har desuden gulvvarme som standard.

Den kommer i 5 grundrids, nemlig:

  • Puccini 560 E: Enkeltsenge og stor rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Puccini 560 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Puccini 560 UEB: Rundsiddegruppe, enkeltsenge og stort badeværelse (2,5 m. bredde)
  • Puccini 655 D: Fransk seng, stort badeværelse og rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)
  • Puccini 655 TD: Fransk seng og rundsiddegruppe (2,5 m. bredde)

Mange muligheder for at sætte sit eget præg på ens Tabbert

Tabbert tilbyder en række ’pakker’. Dvs. ekstra-udstyr, der mod merpris kan bestilles samtidig med campingvognen. Til serierne Rossini, Da Vinci, Vivaldi og Puccini fås:

Premium eksteriør pakke

  • Trækstangsafdækning
  • Pyntelist krom (enkelt)
  • Reservehjulsholder i gaskasse
  • ALKO big foot støtteben
  • Alufælge (sølv)
  • Reservehjul standard

Premium interiør pakke

  • Tabbert komfort sengesystem
  • Sengetæppe,
  • 2 dekopuder, 2 sengepuder, 1 dug 40 x 150 cm,
  • 2 opbevaringstasker i læderoptik, 2 badehåndklæder med logo

12 volts pakke

  • Elektrisk 28A ladeapperat med booster for optimal opladning under kørsel
  • 80 AH Gel batteri
  • Panel med målestand for batteri

Til serierne Vivaldi og Puccini kan man desuden tilkøbe

Design eksteriør pakke

Glatte sider, S6 rammevinduer, Markiseliste med LED lysbånd

Både Vivaldi og Puccini kan fås med glatte alu-sider og flade rammevinduer. Bemærk også 3d-logoetBåde Vivaldi og Puccini kan fås med glatte alu-sider og flade rammevinduer. Bemærk også 3d-logoet

Kvalitet koster

Tabberts gode forarbejdning og høje kvalitet koster. Og det både når det gælder kroner og vægt. Vi kender ikke de nøjagtige priser endnu, men det bliver nok ikke de prisbilligste campingvogne på markedet.

At Tabbert ikke vil gå på kompromis med materialer og forarbejdning, gør også at Tabbert hører hjemme blandt de tungere campingvogne. Igen – vi har ikke fået specifikationer på campingvognene, men man finder ikke de små, lette rejsevogne i Tabberts program.

Men har man bilen, der kan trække en høj vægt, så kan flere af de enkeltakslede modeller vejes helt op til 2 tons. Det giver mulighed ofr en masse baggage og ekstraudstyr.

Den er flot – og stadig helt sin egen.Den er flot – og stadig helt sin egen.

Et personligt lille ’øv’. Tabbert er en rigtig flot campingvogn, men jeg forstår ikke hvorfor også Tabbert har valgt en bred grå staffering ned langs siden på vognen. Var det ikke for vognens karakteristiske design, så ville Tabbert minde meget on f.eks. en Knaus (eller et af de mange andre mærker, der også har en bred grå stribe på siden). Men det en smagssag, og man kommer ikke uden om at Tabbert i sæson 2015 fremstår som en flot, moderne og meget elegant campingvogn.

Du kan se mere om Tabberts 2015 modeller på Tabberts danske hjemmeside

Prøv også at læse disse indlæg