Som så mange andre, har vi på redaktionen ofte undret os over hvorfor at Kabe campingvognen kostede så meget mere end andre campingvogne. Er de virkelig så meget bedre, at den høje pris er berettiget? Det satte vi os for at finde ud af, da vi fik mulighed for at låne en Kabe Royal 560 LX KS.
Vi har prøvet at være på vinterferie i vores Adria Classica fra 2009. Vi har ikke frosset. Isoleringen er fin og ALDE-fyret og gulvvarmen er rigelig til at holde campingvogne dejlig varm. Så vi har haft svært ved at finde argumenter for at betale dobbelt så meget for en tilsvarende campingvogn hvad indretning angår fra Kabe.
Spørgsmål som ‘Får jeg virkelig så meget mere campingvogn for pengene’ eller ‘så meget bedre kan den da ikke være’ har spøgt i vores hoveder. Vi har set Kabe på messer og hos forhandlere, og der er da tale om flotte vogne i høj forarbejdning. Men alligevel… er de virkelig den høje pris værd?
Så da vi fik chancen for at låne en ny Kabe Royal 560 LX KS hos Kabe fabrikken i Jönköbing, slog vi til med det samme. Vi var på tur i campingvogne en lille uges tid, og selv på den korte tid blev vi overbevist. Den Kabe var en af de mest komfortable og luksuriøse campingvogne, vi nogensinde har været på tur i.
Havde vi pengene, ville vi nok ikke betænke os ved at købe en Kabe når vores Adria engang med tiden skal udskiftes. Men… det er mange penge at betale for en campingvogn, og man skal virkelig gøre op med sig selv, om man bliver lykkeligere af at rejse med en Kabe end en af de mange andre lækre campingvogne på markedet. Indtil videre beholder vi vores Adria. Men det afholder os ikke fra at drømme 🙂
Har du også – som os – undret dig over hvorfor en Kabe koster så mange penge? Så se med i denne video, hvor vi i detaljer gennemgår de mange finesser i den Kabe Royal 560 LX KS, som vi var på tur i. Når du har set denne video, vil du sikkert kunne sætte dig ind i hvorfor mange campister betragter en Kabe som campingvognens Rolls-Royce.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Kabe |