Vores campingvogn bringer familien sammen…

af Ann Karina
Image

Vores datter Line er en meget aktiv håndboldspiller. Selvom hun kun er 12 år, er hun flere gange om året til stævner rundt omkring i landet. Vi støtter naturligvis vores datter i hendes sport, og prøver så vidt muligt at komme se hendes kampe.

Line skal selvfølgelig have plads til at være sammen med sine håndboldkammerater, og vil bestemt ikke have, at vi forældre er til stede hele tiden. Men hun synes da, det er rart at vi kommer os ser hende spille kamp.

Image
Line (i hvid trøje) for fuld udblæsning i den sport, hun elsker så højt

Men når stævnerne ligger på Fyn eller i Jylland, og spænder over flere dage, vil det være dyrt for os at skulle betale for hotelophold. Vi bruger derfor vores campingvogn som ’rullende hotelværelse’, og der er som regel en campingplads i nærheden af, hvor Line spiller. I få tilfælde er der endda mulighed for at stille campingvognen på sportshallens parkeringsplads.

Vi kommer og ser vores datters kampe, og kan så snakke med om kampene i dagene efter stævnet. Er der lang tid imellem Lines kampe, tager vi tilbage til campingvognen for at hygge eller slappe af (man bliver nemlig hurtig træt af at side og vente i timevis i et cafeteria i en sportshal).

Image
Et stævne varer typisk en weekend, så det er kun Shadow markisen, der kommer op.

Så udover at vores campingvogn er rammen om mange ferier og rejser, så kan den også bruges i mange andre situationer. I dette tilfælde bringer den også familien sammen om Lines sport.

 

Prøv også at læse disse indlæg