Brohallen er en af Danmarks ældste campingforretninger. Den blev grundlagt i 1962, og målsætningen var dengang som nu at udvikle virksomheden på grundlaget af et højt serviceniveau.
Brohallen ligger Nr. Alslev lige ved Storestrømsbroen. Bygningen der huser forretningen, er næsten en historie i sig selv. Bygningen blev nemlig opført i 1937 – samme år som Storestrømsbroen blev indviet.
I dag er der kontorer og udstilling i den oprindelige bygning
Bygningen indeholdt dengang både udstilling og værksted. Men i år 2000 havde forretningen udviklet sig så meget, at der var behov for mere plads. Der blev derfor opført en hal mere hvor værkstedet blev placeret.
Det store værksted tilbyder alle former for reparationer
Værkstedet er moderne og godkendt som DCU testcenter. Her tilbydes alle former for reparationer, udbedring af skader samt eftermontering af udstyr på alle caravanmærker.
I dag ledes forretningen af Bettina og Kåre Rützou. Han overtog Brohallen efter sin far (der var med til at grundlægge forretningen). Der er altså tale om familievirksomhed, der gennem tiderne har arbejdet seriøst og systematisk for en værdivækst til kunder, medarbejdere og omdømme i samfundet.
Kåre Rützou foran to af Kabes 2014-modeller
Brohallen er medlem af Caravanringen og forhandler derfor campingvogne fra producenter som Bürstner, Opus og Kabe. Forretningen kan derfor tilbyde et bredt udvalg af campingvogne til brug både sommer og vinter i næsten alle prisklasser.
Brohallen har i mange år været forhandler af bl.a. Bürstner
Brohallen har et stort udvalg af brugte campingvogne
Desuden forhandles Camp-let teltvogne, Euro trailere og fortelte fra Isabella, Ventura og Kampa samt et stort udvalg af udstyr og tilbehør.
I det store udstillingslokale kan man se flere Camp-let teltvogne slået op
Man kan også se mange Isabella og Ventura fortelte i udstillingen
I den store butik er det store udvalg af udstyr stillet op i temaområder, og der er derfor let at sammenligne forskellige produktet, og på den måde finde frem til det helt rigtige. Udvalget er så stort at udstillingen kan virke lidt overvældende, men man kan gå rundt i ro og fred og kigge på udbuddet af varer, og skulle man have brug for hjælp, giver personalet sig god tid til at rådgive.
Stort udvalg i campingmøbler
Brohallen kan tilbyde næsten alt i udstyr
Også udvalget af reservedele er stort
Der er flere ‘tema-udstillinger’ i forretningen – her er det kølebokse
Og netop det at give god rådgivning er vigtigt for Kåre og hans medarbejdere.
”Folk er ikke ens, og det er deres ønsker, krav og forventninger til deres ferier heller ikke. Det er derfor vigtig at vi er i stand til at spørge ind til den enkeltes behov, for derved at kunne tilbyde det helt rigtige produkt”, siger Kåre og fortsætter:
”Det er netop når det gælder rådgivning, at vores mangeårige erfaring virkelig kommer til sin ret og sikrer kunden en god oplevelse og glæde ved købet”.
Også når det gælder inspiration til campingferien, er råd at hente i Brohallen.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Brohallen |
