Camping-TV: Bürstner Grand Panorama i 920

af Bjarne Søby
Siddegruppen i Bürstner Grand Panorama i 920

En 9 meter lang feriedrøm af en luksus-autocamper med egen helikopter, jetski, klimaanlæg og narkosealarm. Det var hvad man kunne opleve  på Ferie for Alle 2013. Det var Vendelbo Vans, der udstillede den store autocamper, og den er noget af det flotteste vi til dato har set. 

Det er den nok noget af det mest ultimative, man kan forestille sig, men prisen er også derefter. Hele herligheden koster 3,4 mio. kroner – inklusiv certifikat til at flyve helikopteren. Ønsker man bare autocamperen alene, er prisen ca. 1,5 mill. kroner. 

Bürstner Grand Panorama i 920 er luksus fra ende til anden. Skabt til den moderne livsnyder – og med ekstraudstyr, der uden tvivl vil få de fleste til at spærre øjnene ekstra op.

”Det er den ultimative frihed til lands, til vands og i luften. Autocamperen er indbegrebet af luksus i alle detaljer, og man kan rejse hvorhen, man vil. Uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ekstraudstyret er med for at illustrere, at det kun er ens egne drømme, der sætter grænser”, udtaler Torben Jensen fra Vendelbo Vans, der er dansk forhandler af Bürstner Grand Panorama I 920.

Vi kiggede nærmere på den store autocamper på Ferie For Alle 2013, og det kom der dette TV-indslag ud af.

 

Links:
Relevante Link(s) : Vendelbo Vans

 

 

 

 

Prøv også at læse disse indlæg