Dette nye fortelt fra DWT kan varieres i størrelse og udformning efter behov. Og så er det tilmed fyldt med mange smarte detaljer. |
På DWT Fusion Vario kan man ændre forsiden af teltet efter behov. Forteltet kan derfor enten være et kæmpe fortelt med en dybde på 3,50 meter. Eller man kan rykke fronten ind, så man får et solsejl på ca. 1 meter foran teltet. Eller man kan have solsejl på halvdelen af teltet og fuld teltedybde i den anden halvdel.
Fusion Vario er ment som et rejsetelt, og vægten er på 51 kg. (A-mål 941-970). Alle stænger er lavet i aluminium, og har smarte klemlåse på alle udskydninger.
Der er fin udluftning i forteltet. Dette sker dels gennem udluftningsvinduer med net i gavle og i front. Udluftningsvinduerne i gavlene er sikret med et udhæng, så f.eks. regn ikke kan trænge ind. Desuden kan hele fronten åbnes til en veranda.
Teltet leveres med plissegardiner, der både giver et dejligt lysindfald og forhindrer folk i at kigge ind i forteltet. Der er mulighed for indgang både i front og begge gavle.
Læs mere hos DWT