Annonce (læs mere efter annoncen)
Leading Campings

Hobby: Udvider og sikrer leverancer af møbeldele

af Ann Karina
Hobby sikrer leverancer af reservedele

De seneste års krise i campingbranchen har betydet at en del underleverandører til campingindustrien har måtte lukke deres forretning. Det har selvsagt store konsekvenser for producenter af campingvogne og autocampere, da de derved ikke kan få de nødvendige dele til deres produktion.

Da mange producenter af campingvogne og autocampere benytter de samme underleverandører, giver det produktions- og leveringsproblemer for mange producenter, hvis blot en enkelt underleverandør må indstille produktionen.

Den situation vil Hobby-fabrikken ikke sætte sig selv i. Hobby har derfor opkøbt virksomheden Formlight, der ligger i Warburg i Tyskland. Formlight er specialister i at fremstille møbler, møbeldele og -profiler bl.a. til brug i campingvogne og autocampere.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Med opkøbet af Formlight sikrer Hobby sig leverancen af vigtige komponenter til deres produktion, og er ikke længere ligeså afhængig af eksterne underleverandører.

Også på et andet vigtigt område, er opkøbet af Formlight et plus for Hobby.

At mange producenter benytter de samme underleverandører betyder, at underleverandøren må tilrettelægge sin produktion efter en nøje fastlagt plan. Man kan ikke bare omstille produktionen fra dag til dag, og det har givet lange ventetider på reservedele til bl.a. møbler – faktisk helt op til 6 måneder.

Nu er Hobby deres egen leverandør af møbeldele og ikke afhængige af underleverandørerNu er Hobby deres egen leverandør af møbeldele og ikke afhængige af underleverandører

Så lange ventetider er uholdbart, da det i sidste ende kan betyde, at en kunde ikke kan benytte sin campingvogn eller autocamper før reservedelen er blevet produceret og leveret.

Den situation er Hobby ikke længere i. Med opkøbet af Formlight sikrer Hobby sig direkte kontrol over produktionen af møbeldele, og kan derved tilpasse produktionen efter deres aktuelle lagerstatus af reservedele. Det er til Hobbys fordel i en tid med hård konkurrence, men helt klart også til kundens fordel, da ventetiden på reservedele herved nedsættes markant.

Med opkøbet sender Hobby også et klart signal til omverdenen. Hvor andre indskrænker produktionen pga. at et faldende salg, så udvider Hobby deres aktiviteter og har kapacitet til at opkøbe virksomheder som f.eks. Formlight.

Det er ikke første gang Hobby sikrer leverancer af nødvendige komponenter til deres produktion. Hobby har i flere år haft en aftale med chassis-producenten BPW, der har deres egen afdeling på Hobby fabrikken, hvor der fremstilles chassiser efter BPWs specifikationer.

Hobby har derfor nu fuld kontrol over hele deres produktion, og har sikkerhed for nødvendige leverancer af reservedele. Det er imponerende i tider som disse, og vidner om fremsynethed og økonomisk styrke hos Hobby.

Links:
Relevante Link(s) : Hobby
Annonce (læs mere efter annoncen)

isabella-cirrus-north--textad

Isabella Cirrus luftfortelt sætter nye standarder

Isabellas nye luftfortelt, Cirrus North er lavet i deres velkendte akryl, som er et let, robust og åndbart materiale, der holder teltets farver smukke i mange år frem.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar