På Europas største campingmesse, Caravan Salon Düsseldorf viste Isabella en masse nyheder. Flere af disse var verdenspræmierer,. Se dem her.
Specialfortelt designet til Eriba Touring.
Til alle der ejer en kultcampingvogn som Eriba Touring, har Isabella nu også lavet et fortelt, der matcher vognen. ”Isabella Eriba Tourings retro-design afspejler designet på den ikoniske campingvogn og skaber et unikt helhedsindtryk”, fortæller Aga Gadkowska. Se forteltet på billedet øverst i denne artikel.
Læside til populært luftsolsejl
For at skabe læ ved campingvognen eller autocamperen, har Isabella udviklet en læside til det populære Arc luftsolsejl. Læsiden kan bruges i både højre og venstre side og kan derfor flyttes alt efter, hvilken retning vinden kommer fra.
Varme og praktiske farver
Isabella får nu mulighed for at vise de tre elegante Etna fortelte på en messe. Etna kollektionen består af Forum Etna, Penta Etna, Magnum Etna og Annex Etna. De er alle designet i varme og praktiske farver, som ofte falder i god smag hos sæsoncampister.
Oplev frihed og høj komfort i naturen
Vil man opleve frihed og høj komfort i naturen, er de to Camp-let modeller, Camp-let North og Camp-let Passion et ideelt valg. Camp-let North er den nemme teltvogn klædt i smukke nordiske farver. Den henvender sig til folk, der søger friheden ved spontant at kunne rejse videre på nye eventyr. Vi lavede denne lille video, hvor du kan se de nye farver.
Camp-let Passion er teltvognens Rolls-Royce. Her bliver man forkælet med høj komfort såsom mørklægningsgardiner, udekøkken og unikke ventilationsåbninger.
Få flere informationer her: Isabella