Isabella Prisma som helårstelt: Opstilling og det første indtryk

af Bjarne Søby
Isabella Prisma er det hidtil største fortelt i Isabellas sortiment siden 70'erne

Lige inden påske fik Dorthe og Torben sat et nyt Isabella Prisma fortelt på deres Bürstner campingvogn. De var trætte af at skulle skifte mellem sommer- og vintertelt to gange om året, så nu ville de have et helårstelt.

Udover at de gerne ville slippe for at skulle skifte fortelt to gange om året, så ville de også gerne have lidt mere plads i forteltet. Deres ældre – men trofaste – Bürstner LUX er ikke blandt de største campingvogne, så derfor er pladsen i forteltet vigtig for dem.

Det var en af grundene til at valget faldt på Isabella Prisma forteltet. Med en dybde på hele 4, er Prisma det hidtil største fortelt i Isabellas sortiment siden 70’erne. Prismas fleksibilitet, den store slidstyrke og det kraftige stel gør Prisma til det ultimative fastliggertelt. Fronten kan flyttes frem og tilbage. Dermed skabes et opholdsrum med en overdækket terrasse.

For at sikre størst mulig stabilitet leveres Prisma udelukkende med MegaFrame stel, og det kraftige stel gør netop at teltet kan benyttes hele året.

MegaFrame stellet er nok markedets stærkeste stangsætMegaFrame stellet er nok markedets stærkeste stangsæt

Campingvognen er for lille

Dorthe og Torbens Bürstner LUX er som nævnt ikke blandt de største, og med et omløbsmål på 930 kan man faktisk slet ikke få et Prisma fortelt til campingvognen. Mindste omløbsmål for Prisma er nemlig 950.

Så for at kunne få en Prisma 950 til at passe på campingvognen måtte vognen hæves yderligere 20 cm. Vi skriver yderligere, fordi vognen i forvejen var hævet for at den skulle passe med trægulvet under Dorthe og Torbens gamle fortelt.

Dorthe og Torbens Bürstner måtte hæves meget for at få teltet til at passe til vognens omløbsmålDorthe og Torbens Bürstner måtte hæves meget for at få teltet til at passe til vognens omløbsmål

”Det ser lidt fjollet ud, at campingvognen er hævet næsten en halv meter. De andre fastliggere spøger med at vi nu både har vinkælder og penthouse”, siger Dorthe smilende, og fortsætter: ”Men det virker, og forteltet står rigtig pænt”.

Faktisk er Prisma forteltet større end deres campingvogn. Dorthe og Torben har valgt at have 4 meters dybde i hele teltets bredde. Der er plads nok til at de kan samle hele familien og sidde 12 personer til bords inde i forteltet.

Der er masser af plads inde i forteltet. Bordet kan slå ud, og så er der plads til 12 personerDer er masser af plads inde i forteltet. Bordet kan slå ud, og så er der plads til 12 personer

Dorthe og Torben har tidligere haft et 3-meter fortelt på deres campingvogn, og de er overrasket over at forskellen mellem et 3- og 4-meter fortelt er markant. Der er så meget mere plads i det store Prisma fortelt.

Lys, Lædersofa og kakkelbord

Forteltets store rummelighed medfører en del godmodig drilleri fra andre af campingpladsens fastliggere.

”Lige da vi havde fået forteltet op, spøgte de andre med, at man ikke kunne have et så stort et fortelt uden en lædersofa. Så det har vi nu”, siger Dorthe. ”Nu spøges der med, at man ikke kan have en lædersofa uden et kakkelbord. Men der sætter vi altså grænsen”, griner Dorthe.

En ting som Dorthe og Torben virkelig er blevet glade for, er det store lysindfald i forteltet. De mange vinduer i siderne og de store ovenlys vinduer gør Prisma forteltet meget lyst, luftigt og indbydende.

Nærmest panik ved opsætning af forteltet

Et stort fortelt kræver i sagens natur også et stort stangsæt. Så der hører en del stænger med til et Prisma fortelt. Og når så er tale om de kraftige MegaFrame stænger, så kan stangsættet virke mere omfattende end det i virkeligheden er.

Fra opsætningen af forteltetFra opsætningen af forteltet

”Da jeg så alle stængerne ligge hulter til bulter på græsset foran campingvognen, panikkede jeg nærmest”, siger Dorthe og fortsætter: ”Jeg kunne slet ikke overskue det. Jeg kastede håndklædet i ringen, og lod Torben og nogle af de andre fastliggere om at sætte teltet op. Senere kunne jeg godt se, at jeg måske havde overreageret, for de fik jo sat forteltet op uden problemer”.

Er blevet rigtig glad for Prisma’en

Dorthe og Torben har nydt foråret i deres Prisma. Vi har kunne samle hele familien og hygge sammen inde i forteltet gennem hele foråret. Her er både plads til børn og børnebørn, og det sætter de stor pris på.

”Det er dejligt at have et samlingspunkt hvor hele familien kan mødes. Det giver nogle gode stunder sammen, og giver minder for livet”, siger Dorthe.

Isabella Prisma fleksibilitet, den store slidstyrke og det kraftige stel gør Prisma til det ultimative fastliggerteltIsabella Prisma fleksibilitet, den store slidstyrke og det kraftige stel gør Prisma til det ultimative fastliggertelt

Vi følger Dorthe og Torbens gennem deres første år med deres Isabella Prisma, og skriver løbende artikler om deres erfaringer med det nye fortelt.

Klik her for at se mere om Prisma på Isabellas hjemmeside

 

 

Prøv også at læse disse indlæg