LMC Style 450 D er en meget rummelig campingvogn. den er indrettet med stor siddegruppe og fritstående dobbeltseng. Der er masser af plads til to personer – uanset om man er rejsende- eller sæsoncampist.
LMC Style serien er LMC’s serie til de campister der ikke ønsker en masse ekstraudstyr. Det er muligt at tilkøbe enkelte udstyrspakker, men i mindre omfang end ved LMC’s andre serier.
Vi skal have en LMC Style 450 D med på tur de næste 6 måneder, og vi glæder os meget til at være på tur i en campingvogn med fritstående seng. LMC Style 450 D er indrettet med fritstående dobbeltseng i forenden, toiletrum og køkken i midten og siddegruppe i bagenden. Siddegruppen kan nemt redes op til ekstra opredninger, så der er også plads til børn eller børnebørn.
LMC Style er bygget på LLT teknologien- LLT er en særlig konstruktion uden træ, der er meget stærk og kan ikke optage fugt. Derfor giver LMC 12 års tæthedsgaranti på alle LMC campingvogne med LLT teknologi. LLT indebærer også at campingvognene har glasfibertag.
Normalt er totalvægten på 1400 kg, men for at få mere frivægt i campingvognen, har vi valgt at få vognen leveret med en aksel, der kan bære 1800 kg. Derved får vi en frivægt på ca. 620 kg.
Vi har også valgt at få campingvognen leveret med en batteripakke. Derved har vi altid lys i campingvognen og strøm til vandpumpen m.m.
At LMC Style 450 D er betegnet med tallet 450 er lidt misvisende. Man kunne tro at det tal stod for den indvendige længde som ved så mange andre campingvogne. Men ikke i dette tilfælde. Den indvendige længde er nemlig på 550 cm. og totallængden er på 746 cm. Bredden er 232 cm, og forteltsmålet er 1012.
Prisen for LMC Style 450 D starter ved kr. kr. 149.100,-. Hertil kommer så evt. udstyrspakker og levering.
Men billeder siger mere end 1000 ord, så derfor har vi lavet denne video med vores nye campingvogn. Så se med her, og se hvor meget plads der er, og hvor godt at LMC Style 450 D er indrettet:
Se mere om LMC her: LMC