Man ved aldrig hvornår man får brug for en Shadow

af Bjarne Søby
italien shadow

Iflg. Tommy Boisen fra Isabella, ved man aldrig hvornår man kan få brug for en Shadow markise. Og både vi og hans familie måtte give ham ret under vores besøg på Marina di Venezia.

Da vi skulle hjem fra Marina di Venezia, havde vi bestemt os for at køre så tidligt som muligt. Vi pakkede derfor vores telt ned dagen før. Desværre betød dette også farvel til enhver form for skygge, og vores campingvogn (og vi) ville stå og koge i den bagende sol.

Vi havde mødt Tommy Boisen og hans hustru Lone nogle dage før på campingpladsen. Her fortalte vi Tommy, at vi var kede af, at vi havde efterladt vores Shadow derhjemme, for nu havde vi virkelig brug for den. Det problem kunne Tommy nu godt hjælpe os med. Det er ikke uden grund at Tommy også har tilnavnet ’Mr. Shadow’, for Tommy havde da lige en ekstra Shadow med Netfront med, som vi kunne låne.

Og det var lige, hvad vi havde brug for. Nu kunne vi pakke fortelt og al vores habengut ned, og stadig sidde i skygge. 

Men vi var nu ikke de eneste, som Tommy hjalp med en Shadow markise. Tommys søn og svigerdatter og deres børn var også på besøg på campingpladsen. De boede i et mobilhome fra Eurocamp. Her var der også bagende sol dagen lang og ikke særlig megen skygge. Heldigvis havde Tommy en ekstra Shadow mere med, så også de kunne låne en markise. Denne Shadow 360 blev monteret på deres mobilhome, og gav skygge ude, og lavere temperaturer inde.

Image
Her har Tommy monteret en Shadow Markise på et mobilhome

Endelig havde Tommy og Lone en 5-meter Shadow med til eget brug. Den monterede de på gavlen af både campingvogn og deres opus 300 fortelt. Derved fik de en dejlig og skyggefuld ’grotte’, der gjorde middagsheden udholdelig.

Image
‘Grotten’ under Shadow Markisen på gavlen af både campingvogn og telt
 

Markisen blev monteret med dobbeltvulstbeslag på forteltet og en ekstra teltstang ved campingvognens gavl. Det er rigtig smart, og vi vil helt sikkert gøre det samme på vores kommende rejser.

Image
Her ses mere tydeligt, hvordan markisen er monteret i forlængelse af teltet

Vi efterlader aldrig mere vores Shadow derhjemme. Den er så alsidig, og kan bruges på rigtig mange måder. Så vi må tilslutte os Tommys motto: ”Man ved aldrig hvornår man får brug for an Shadow”.

Og så til noget helt andet…

Image
Tommy med hans kajak

En aften, hvor Ann Karina og jeg besøgte Lone og Tommy på Campingpladsen og nød vores fælles interesse for Single Malt Whisky, spurgte Tommy til, hvor langt der var fra stranden og ind til Venedig. Han overvejede nemlig at tage turen i sin kajak. Vi mente alle, at det var alt for langt, og at det nok ikke var et projekt, som Tommy skulle begive sig ud i. Og så snakkede vi ikke mere om det før at Tommy kom et par dage efter og sagde, at nu havde han taget turen.

Image
Her er Tommy på vej ind mod Venedig

Måbende stod vi og hørte Tommy fortælle om turen:

”Det var en fantastisk oplevelse, men også hårdt arbejde med 5-6 timer på rumpen og god træning til armene, men kommer jeg derned igen en gang, gør jeg gerne turen om, men vil så huske et bykort over kanalerne…”, fortalteTommy

Image
På rundtur i kanalerne i kajak

Flere både i Venedigs kanaler havde da også dyttet arrigt af ham, da han åbenbart ikke kendte til alle  ’færdselsreglerne’ der. Men Tommy tog turen, og sejlede rundt i sin kajak inde i Venedigs kanaler.

Vi synes, at det er friskt gjort, og selvom Tommys tur til Venedig egentlig ikke har noget med camping at gøre, så synes vi nu alligevel, at den skulle  nævnes her.

Links:
Hjemmeside: Isabella
Foto: Tommy Boisen

Prøv også at læse disse indlæg