Masser af nyheder fra Isabella på Ferie For Alle 2022

af Bjarne Søby
Isabella AIR X-Tension

Lige om lidt står Isabella klar til den første store messe i to år. Og det glæder de sig til. Isabella præsenterede flere nyheder på campingmessen i Düsseldorf sidste år, men nu kan du også se dem i Herning. På Ferie For Alle 2022 får hele Isabellas program af nyheder messepremiere på dansk grund.

Kør-væk lufttelt til vans

Isabellas luftteltsfamilie får i 2022 en nyt og interessant familiemedlem. Det nye Isabella AIR X-Tension er et fritstående lufttelt, der passer på forskellige typer vans som eksempelvis den ikoniske VW California. ”Det smarte ved X-Tension er, at du nemt kan køre væk med din van og samtidig lade teltet stå tilbage på pladsen”, forklarer Isabellas udviklingschef Aga Gadkowska. Isabella Air X-Tension udvider uderummet med over 8 m2 kan nemt omdannes fra fortelt til solsejl med læhjørne. 

Comeback og nye farver

Fastligger favoritten Forum fik et comeback i Isabellas sortiment sidste år sammen med den nye Etna farve kollektion. Udover Forum består af Etna kollektionen af Penta Etna, Magnum Etna og Annex Etna. De er alle designet i varme og praktiske farver, som ofte falder i god smag hos sæsoncampister.

Forum Etna
Forum Etna

Specialfortelt designet til Eriba Touring

Til alle der ejer en kultcampingvogn som Eriba Touring, har Isabella nu også lavet et fortelt, der matcher vognen. ”Isabella Eriba Tourings retro-design afspejler designet på den ikoniske campingvogn og skaber et unikt helhedsindtryk”, fortæller Aga Gadkowska.

isabella fortelt til Eriba Touring campingvogn
Det nye fortelt til Eriba Touring campingvogne

Mini læsejl til indhegning 

Isabella har også introduceret et nyt læsejl. Denne gang i en miniudgave med tre sider og en højde på kun 67 cm. Den lave højde gør, at du kan indhegne dit areal foran forteltet samtidig med, du stadig har frit udsyn til at følge med i livet på campingpladsen. Har du en lille hund eller et lille barn, sørger Mini læsejlet for, du kan slappe af velvidende, at der er styr på dem, forklarer Aga Gadkowska.

læsejl mini
Læsejl Mini

Ny Camp-let i nordiske farver

Til teltvognsfolket er der også en 2022 nyhed på programmet. Den nye Camp-let North er klædt i smukke nordiske farver og spækket med detaljer, der gør campinglivet komfortabelt. På messen udstiller Isabella også teltvognens Rolls-Royce, Camp-let Passion. Her er tænkt på komfort ned til mindste detalje såsom mørklægningsgardiner, udekøkken og unikke ventilationsåbninger.

Camp-let Passion
Camp-let Passion

Du kan se alle nyheder på Isabellas stand i Hal D

Prøv også at læse disse indlæg