Ny campingvogn? Check siddegruppen

af Bjarne Søby

Går du med tanker om at købe ny campingvogn? Så er her nogle gode råd til ting, du skal være opmærksom på ved siddegruppen. Du kommer til at opholde dig mange timer der, så det er vigtigt, du sidder godt, og at der er plads nok.

Der findes i bund og grund to typer siddegrupper i campingvogne – nemlig en siddegruppe med bænke og en rundsiddegruppe. 

En siddegruppe med bænke er som navnet antyder to bænke placeret over for hinanden. Man kan altså kun sidde på hver side af bordet. I en rundsiddegruppe er der siddepladser på tre af bordets sider. Siddegruppen går ligesom rundt om bordet – deraf navnet. Hvilken type, der passer bedst til dig, er en smagssag. De tjener begge sammen formål, så i det efterfølgende vil de blive omtalt under et.

Når det er sagt, så kan en siddegruppe være designet på et utal af måder.

Annonce (læs mere efter annoncen)
Kæmpe og virkelig lækker rundsiddegruppe med masser af plads. Dejlig i en ny campingvogn.
Kæmpe og virkelig lækker rundsiddegruppe med masser af plads. Dejlig i en ny campingvogn.

Sid nu ordentligt

Jeg har så mange gang set folk, der kigger på ny campingvogn, vurdere siddegruppen blot ved at sætte sig pænt i den – og typisk ofte på den yderste plads i siddegruppen. Der sidder de så, ret op og ned, kigger sig lidt omkring, blot for at kunne konstatere at ’her sidder man da meget godt’.

Hvis du er typen, der altid sidder stift ret op og ned i sædet, så er det en udmærket måde til at vurdere siddekomforten i siddegruppen. Du får da et indtryk af hyndernes fasthed, om der er rygstøtte og om sædehøjden passer til dig.

Men er du blot en lille smule som Ann Karina og jeg, så sidder vi kun ret op og ned i sædet, når vi enten spiser eller arbejder. Resten af tiden halvt sidder/ halvt ligger vi henslængt i hver sit hjørne i siddegruppen – og gerne med benene oppe i sædet. I vores Adria Alpina er der nakkestøtter i hvert hjørne af siddegruppen, og dem elsker vi. Ryghynderne er desuden dybe og har en højde, så de kan bruges som armlæn. 

Siddegruppen i vores Adria Alpina
Siddegruppen i vores Adria Alpina

Vi er ikke tvunget til kun at sidde på en måde. Vi kan flyde på kryds og tværs, sidde med benene oppe, og har masser af plads og muligheder til at sidde som vi vil. Det er en dejlig ting for os.

Så når du skal se på ny campingvogn, så sæt dig nu ordentlig i siddegruppen. Er den god at sidde i når du spiser? Kan du slappe af i den? Kan du flyde/sidde på flere måder? Prøv det – for du kommer til at bruge mange timer i siddegruppen.

Er der plads til alle?

Rejser i bare to personer, er der som regel plads nok til at I begge kan sidde godt i siddegruppen. Men er I ofte flere, eller en familie med børn, så skal du sikre dig, at der er plads til alle, og at alle kan sidde godt.

Der er som regel fin plads til mindst 4 personer i campingvogne hvor siddegruppen er placeret i den ene ende af vognen. Men i campingvogne hvor siddegruppen er placeret midt i vognen langs den ene væg, skal du være opmærksom på benpladsen inde ved væggen. Ofte er er siddegruppen nemlig anbragt lige ved hjulkassen. Det er praktisk af hensyn til vægtfordeling, men det stjæler benplads. Rejst du med små børn, så er der måske fin plads der nu, men hvad om 5-6 år? Kan de så stadig være der?

Mindre siddegruppe i ny campingvogn
Denne siddegruppe hører ikke til blandt de største, og benpladsen inde ved væggen kan være begrænset

Du skal også kigge på bordets størrelse. Igen – er I kun to, så er bordet som regel stort nok. Men er I fire personer, så skal du vurdere om bordet er stort nok. Tag evt. en dækserviet med når du skal se på ny campingvogn, og læg den på bordet. Sæt en finger på det inderste hjørne og flyt så dækservietten til næste plads. Kan den være der uden at overlappe, så er der fin plads. 

TV-stue i din ny campingvogn

Ann Karina og jeg har ikke fjernsyn i vores campingvogn. Men i den retning er vi nok en sjældenhed. Langs de fleste har et TV i deres campingvogn. Hører du til blandt dem, skal du vurdere om alle i siddegruppen kan sidde komfortabelt og se fjernsyn uden at skulle dreje halsen ad led.

Stor siddegruppe i ny campingvogn
Stor siddegruppen, hvor man næsten kan sidde hele vejen rundt om bordet. Godt tænkt af Hobby

Så et godt råd er: Sæt dig i siddegruppen. Sæt dig flere forskellige måder, og på flere steder i siddegruppen. Og giv dig tid til at vurdere siddekomfort, og hvordan I som familie vil fungere i siddegruppen. Du vil blive glad for det senere. 

Annonce (læs mere efter annoncen)

Drømmer du om din egen autocamper?

Drømmer du om det frie liv på landevejen i din egen autocamper kan det godt lade sig gøre inden sommer. DanCamper i Horsens har et stort udvalg af nye og brugte autocampere.

Læs mere her >>>


0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar