Annonce (læs mere efter annoncen)

Opera 2011: En meget anderledes og flot teltvogn

af Bjarne Søby
Opera


Hvis man virkelig vil vække opsigt med sin teltvogn og samtidig sætter pris på design og luksus, så bør man nok kigge lidt på Opera teltvognen fra hollandske Ysin. Den er noget af det flotteste indenfor camping, vi længe har set, og så er den spækket med udstyr.

Opera har sikkert fået sit navn fordi den grangiveligt minder lidt om Operahuset i Sidney. Designet er spændende, og det er dejligt med nytænkning. Om det så er et praktisk design, det må tiden vise. Vi ville i hvert fald nødig slå den op i en frisk dansk vestenvind. Men lad nu det ligge… Opera er flot, anderledes og spækket med udstyr.

Opera
Operahus eller katedral? Designet kan diskuteres, men spændende – det er det altså 🙂

Udstyret omfatter bl.a.:

Annonce (læs mere efter annoncen)
  • Toiletrum med keramisk toilet og vask med varmt/koldt vand
  • Køkken med vask, varmt/koldt vand, køleskab og gaskomfur
  • Hæve/sænk-bare køkkenmoduler med skuffer og skabe
  • Enkeltsenge med elektriske elevationsbunde
  • Koldskumsmadrasser med to komfortzoner
  • LED-belysning overalt
  • Blæsevarme
  • Elektro-hydrauliske selv-nivellerende støtteben
  • Mover
  • Alufælge

Opera
Fronten er næsten maritim med rustfrit stål og kompas

Opera
Køkkenmodulerne kan hæves/sænkes

Opera
Der er LED belysning med begge senge

Opera
Elektriske elevationsbunde

Selve teltet er fremstiller af en polyester teltdug med ovenlysvindue og stænger af rustfrit stål. Kassen er fremstillet af polyester og apteringen er udført i teak og egetræ.

Opera
Et kig ind i Opera – toilettet er bag forhænget bagerst i billedet

Opera
Toilet og håndvask med varmt/koldt vand

Komforten er uden tvivl i top. Det er meget behageligt at opholde sig inde i Opera, og man kan nyde livet i stil på den store veranda. Også bagagen er der tænkt på, idet der er stuverum overalt.

Men alting har en pris. Og der tager Opera også førertrøjen… fuldt udstyret koster Opera ca. 300.000,- kr. Og vægten er heller ikke blandt de laveste – hele 1350 kg. Så man vil nok ikke se særlig mange Opera’er på landevejene i fremtiden. Men på den anden side – Opera er nok forbeholdt de få, der sætter komfort og særpræg i højsædet uden at skele til pris og anvendelighed.

Links:
Relevante Link(s) : Opera

 

 

Annonce (læs mere efter annoncen)

Drømmer du om din egen autocamper?

Drømmer du om det frie liv på landevejen i din egen autocamper kan det godt lade sig gøre inden sommer. DanCamper i Horsens har et stort udvalg af nye og brugte autocampere.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar