I et samarbbejde med UmeSläp har Polar bygget en kombineret autocamper og hestetransport beregnet til helårsbrug.
Beboelsesdelen er bygget i Polars sædvanlige høje standard, og kan anvendes året rundt. Der er dobbeltgulv med gulvvarme og selvfølgelig ALDE-central varme. Netop for at Polar Multi 800 kan anvendes året rundt, er der varmekonventorer (radiatorer) i hele beboelsesdelen – også oppe i alkoven. Der er sovepladser til 4 personer, og camperen er desuden udstyret med køkken og toilet.
Selv oppe i alkoven er der radiatorer
Autocamperen er bygget på et Fiat-chassis, og er udstyret med den nyeste teknik – bl.a. En ny 12V styring, hvor alle funktioner kan styres fra et samlet kontrolpanel. Her kan man tænde og slukke for enheder, dæmpe lyskilde, få info om væskestand i vandtanke, batteriet strømstyrke m.m.. Panelet indeholder desuden funktioner som f.eks. Gasalarm, alarm for åbne luger m.m. Desuden er camperen udstyret med bak-kamera.
Siddegruppe, køkken og toilet
Umesläp, der er en af de førende producenter af hestetrailere i Sverige, der ahr stået for udvikling af afdelingen for heste i autocamperen. Her er plads til 2 heste og rigelig med plads til udstyr til både hest og rytter. Alt er gennemtænkt i mindste detalje for at sikre et så godt miljø for hestene som muligt under transport.
Pressemeddelelse
Links: | |
Relevante Link(s) : | Polar |