Spændende ny to personers autocamper fra Chausson

af Bjarne / Pressemeddelelse
Image


Nu har Chausson indrettet en lille autocamper, som ikke alene er under smertegrænsen for mange – nemlig under 6 meter og så er den velindrettet med stor dobbeltseng til to voksne personer, som vil have god plads – men måske endnu vigtigere er den også indrettet med en stor garage under dobbeltsengen.

Det er en ny indretning, som mange af vore kunder har forespurgt i flere år fortæller Poul Neergård fra Neergårds Camping, som importerer Chausson autocampere.

Mange har netop ønsket en autocamper med rigtig god plads til to voksne personer, hvor begge personer får en god liggeplads og det har man her, idet sengen måler 142 x 215 cm.Under sengen er der en meget stor garage med rigtig god plads til alt det grej, som de fleste ønsker at medtage på en autocamper ferie. Garagen er så stor at også cyklerne kan placeres i garagen sammen med campingmøblerne. Det er et stort ønske fra mange som ser på nye autocampere, at de har meget stor garageplads, således at det ikke er nødvendigt at placere det inde i selve autocamperens kabine.

Autocamperen er en Chausson Flash 04 model 2008 og har en totallængde på 599 cm og en bredde på 230 cm. Den er bygget på en Ford 2,2L med 130 HK motor og leveres med aircondition i motordelen som virker under kørsel. Prisen for denne nye model er kr. 509.900,00 når den er indregistreret på danske plader. Den kan også købes registreret på tyske plader for kørsel udenfor Danmarks grænse. Her koster den kun kr. 284.175,00.

I Flash 04 er der et stort og velindrettet køkken med 110 liters automatisk køleskab og der er et stort og velindrettet toiletrum med brusekabine og kassettetoilet. Siddegruppen er beregnet til 4 personer – og alle kan sove i vognen, men så er der også fuldt hus.

Som standardudstyr er bilen udstyret med Airbag, ABS og EBB – bremsekraft fordeler. Der er monteret fartpilot og elektriske spejle som standardudstyr.
Karosseriet er et polyester karosseri, som kræver minimum vedligeholdelse og som ikke buler hvis autocamperen opholder sig et sted med haglvejr.
Chausson autocampere produceres af en af Europas største autocamper fabrikker – nemlig Trigano gruppen i Frankrig. I de senere år har Chausson været en af de mest solgte fabrikater på det danske marked og er på det tyske marked den mest solgte importvogn.

Læs mere hos Neergårds Camping

Prøv også at læse disse indlæg