Unikt test- og udviklingscenter hos Kabe i Sverige

af Bjarne Søby
Kabe Testcenter

Kulde, varme, vand og så et ordentligt chok. Sådan vil man kunne sammenfatte en af de seneste nye investeringer hos Kabe i Sverige. Det det handler også om at mobilisere og samordne det tekniske udviklingsarbejde, afkorte vejen mellem idé, prototype, test og den produktionsfærdige løsning. Med andre ord – mere struktur og systematisk kvalitetskontrol.

Den svenske producent af Kabe campingvogne har investeret i et nyt test- og udviklingscenter, der er unikt for branchen. Både autocampere og campingvogne udsættes her for alle mulige slags tests af den hårdhændende slags. Det er ikke bare prototyper, der testes. Der foretages også stikprøver i serieproduktionen, for at afgøre, om kvalitetsniveauet er det rette. Mange af Kabe´s underleveran-dører kommer endda til anlægget for at teste deres prototyper af udstyr her.

Kulde-, varme- og lufttest
Kuldekammeret er unikt i campingbranchen. Her kan KABE teste vognene i -30 °C og op til +55 °C. Det handler ikke bare om at teste energiforbruget, når det er koldt, men også at se, hvad der sker med materialerne – metal, plast og træ – under længere tid i ekstreme temperaturer. Energiforbru-get bliver også testet. Om sommeren, skal der f.eks. spares på brug af klimaanlægget. Kabe’s fine isolering hjælper både om sommeren og om vinteren. I testcentret er det muligt at fotografere med varmekamera for at kontrollere kuldebroer i konstruktionen.

Kabe Testcenter

Mikael Blomqvist, teknisk chef hos KABE i Sverige, viser det enorme kuldekammer frem, som er unikt i branchen; Her testes både campingvogne og autocampere – til og med den 11 meter lange Hacienda får plads – i -30 °C og op til +55 °C.

 

Der er udstyr til at teste luftstrømmen, så man for eksempel får maksimal varme- og/eller kølekom-fort i campingvognen eller autocamperen. Der testes ligeledes, at alle vogne har tilstrækkeligt med sikkerhedsventilation for det antal personer, som skal anvende vognen.
Simulering af dårligt vejr.

Ved siden af kuldekammeret ligger ”vaskestuen”. Her kan man med højt tryk simulere rigtigt dårligt vejr i timevis, med piskende regn fra alle steder.

Rystebord
Umiddelbart ser det ud som det rene tortur for både autocampere og campingvogne. Rystebordet kører et timelangt vibrationsprogram, som svarer til ca. 100.000 km normal kørsel. Dette gøres for at kontrollere, om delene sidder fast og klarer vridningerne i chassiset. Det er også vigtig for at tjekke vægtfordelingen på hvert hjul og mellem for- og bagaksel. 4 individuelle vægte er fastmonteret i gulvet. Det gælder om, at alle nye modeller har den rette balance.

Kabe Testcenter

Kabe har i 2011 investeret 35 mio. svenske kroner i både bygninger og maskiner. Med det nye tek-nikcenter er det tydeligt, at KABE også i fremtiden har tænkt sig at fastholde og skærpe konkurrencen om kvaliteten i kampen om branchens markedsandele.

Om Kabe
Kabe har produceret campingvogne i langt over 50 år, og er den mest købte campingvogn i Norden. 45% af produktionen går til eksport. Det største marked er dog stadig Sverige. Fabrikken i Tenhult har 400 ansatte og producerer årligt 1.700 campingvogne og ca. 350 autocampere. Du kan vælge mellem 160 grundplaner og listen af udstyrsmuligheder er uendelig lang.

Links:
Relevante Link(s) : Kabe

Prøv også at læse disse indlæg