På Ferie For Alle i Herning vakte denne kæmpe Camp-let opsigt. Den er 11 meter lang og har et opholdsareal på 43 kvadratmeter.
Vi har tidligere løftet lidt på sløret for en af vores ture til sommer – nemlig en tur til Nordkap i en Camp-let Royal. Vi var derfor meget interesseret i at se nærmere på denne meget store Camp-let.
Den Camp-let Royal, der vises frem i denne video, er udbygget med fortelt, solsejl og to ekstra sovekabine. Resultatet er meget imponerende – hele 43 kvadratmeter opholdsareal får man at boltre sig på.
Så stor bliver den Camp-let Royal vi skal have med til Nordkap nu ikke. Men vi skulle da lige se den alligevel.
I denne video, får jeg en snak med Hans Jørn Nissen fra Camp-let omkring Camp-let Royal og dens mange muligheder for udvidelse og smarte detaljer.
Læs mere hos Camp-let