Beachy forener campingvogn med Vanlife konceptet

af Bjarne Søby
Beachy

Den er trendy, let, og ligner ikke nogen anden campingvogn. Beachy er resultatet af dansk design og tysk knowhow, og der er virkelig tænkt ud af boksen.

Det er den danske designer Anne Halskov, der i samarbejde med Hobby-fabrikken har skabt den nye campingvognsserie Beachy. Der er virkelig blevet tænkt ud af boksen, og der er gjort op med den traditionelle indretning af campingvogne.

Vanlife-konceptet vinder eksplosivt frem i Europa, og Beachy er den første campingvogn, der rammer det koncept. Målgruppen er nok heller ikke de traditionelle campister, men der imod et yngre publikum på 20 – 40 år, der ikke kan se sig selv med fortelt og rundsiddegruppe.

beachy kan ma tage med næsten over alt
Beachy 420 er ikke større end den kan tages med næsten overalt.

Vanlife-konceptet bygger på frihed og minimalisme, og det understøtter Beachy-serien. Den største model har en totalvægt på 1.000 kg, så det er lette campingvogne, der må trækkes af de fleste biler – også el-biler.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Beachy er nærmest ‘Back-To-Basic’ – men på den fede måde

Der er ikke så mange dikkedarer i Beachy-serien. Der er f.eks. ikke varme eller komfur i vognene. Det betyder også, at der ikke er installeret gas i vognene, og derfor heller ikke nogen gaskasse. Det giver mere plads inde i campingvognen, og plads til en bagageboks eller cykelholder (begge er tilkøb) på trækstangen. 

Køkkenet i Beachy

Der er vask og vandhane i køkkenet, og maden kan man så tilberede på et transportabelt gasblus eller en grill.

køkkenet i beachy
Køkkenet i Beachy har vask med koldt vand, køleboks, men intet komfur. Der er plads til at stille et transportabelt gasblus på køkkenbordet.

Indretningen er multi-funktionel

Der er heller ikke noget toilet i Beachy-serien. Men der er et stort skab, hvor man kan stille et PortaPotti toilet. Så kan man vælge om man vil bruge skabet som skab eller toilet. 

Det store skab kan enten bruges som skab eller som toiletrum.

Det er godt tænkt at bygge en campingvogn op af flere forskellige moduler, der gør man kan bygge den om til det, man har brug for. 

Siddegruppen kan f.eks. reddes op til en stor seng til hele familier, eller blot redde en del af den op, så det stadig er en lille siddegruppe.

beachy 450
Et kig ned gennem Beachy 450

Jeg synes at Beachy er virkelig forfriskende nyhed. Den gør op med mange års traditionsbunden indretning af campingvogne. Beachy-serien er designet til frihed, oplevelser og nærvær. Den er ikke større eller tungere, end man kan have den med stort set over alt. Siddegruppen/sengen er placeret bagerst i campingvognen, hvor der også er en stor dør. Den kan man åbne, og få udsigten eller naturen helt ind i campingvognen. 

Den store bagdør giver mulighed for at få lys, luft og udsigt ind i siddegruppen eller sengen
Der er tænkt ud af boksen med Beachy – også når det gælder opbevaring.

Det er som sagt godt tænkt, og selvom Beachy nok kun kan bruges i sommerhalvåret, så er jeg sikker på, at den nok skal blive populær. Jeg er i hvert fald faldet for den, og kan sagtens se mig selv på tur med den.

Fakta

Beachy serien udgøres indtil videre af tre modeller. De er:

  • Beachy 360: Totalvægt: 900 kg. Vægt i køreklar stand: 757 kg. Pris: 110.950,- kr.
  • Beachy 420: Totalvægt: 950 kg. Vægt i køreklar stand: 799 kg. Pris: 119.950,- kr.
  • Beachy 450: Totalvægt: 1000 kg. Vægt i køreklar stand: 822 kg. Pris: 127.950,- kr.

Alle vognene kan vejes op til en totalvægt p å 1.200 kg.

Se modellerne og få flere oplysninger her: Beachy Serien

Annonce (læs mere efter annoncen)

Drømmer du om din egen autocamper?

Drømmer du om det frie liv på landevejen i din egen autocamper kan det godt lade sig gøre inden sommer. DanCamper i Horsens har et stort udvalg af nye og brugte autocampere.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar