Vi har tidligere skrevet om vintersikringen af vores Isabella Penta Etna fortelt. I forbindelse med vintersikringen valgte vi også at sætte et thermoloft op. Det har vi ikke fortrudt.
Navnet thermoloft er egentligt lidt misvisende, for nogen stor isolerende effekt giver thermoloftet ikke. I bund og grund er det blot et stykke stof, man spænder ud under forteltets loft. Måske er det derfor at det også kaldes for en Inderhimmel.
Men selvom man ikke får den store isolerende effekt, så øger det alligevel komforten i forteltet – og det endda ret meget.
Når luften i forteltet varmes op – enten af solen eller af en varmeovn – og det er koldt udenfor, så dannes der kondens under forteltets loft. Er der meget koldt uden for teltet og rimeligt varmt indenfor, så kan der dannes så meget kondens, at de ligefrem drypper fra loftet.
Det er selvsagt ikke rart at opholde sig i, og netop der kan et thermoloft hjælpe. Det forhindrer nemlig at kondens drypper ned i forteltet. I stedet ledes kondens ud til teltets sider, hvor det så løber ned.
Isabellas thermoloftet er let at sætte op. Det monteres med Thermofix-holdere i forteltets vulst til FixOn-beslag, med Ophængskroge på teltstængerne langs tagets kanter, og med bånd til opbinding til stængerne i loftet.
Thermoloftet er forberedt til vintersikring. Der er udskæringer til støttestænger, og der er endda udskæring med lynlås til loftslampen. Der er godt tænkt.
Så har det en isolerende effekt? Nej – det synes vi ikke. Det gør også teltet lidt mørkere, da lyset fra forteltets tag reduceres. Men vi vil ikke undvære det alligevel. Vi elsker nemlig at sidde og hygge i forteltet, og der er intet der dræber hygge hurtigere end når der drypper koldt kondensvand fra forteltets tag.
1 kommentar
Vi har også termoloft i vores fortelt , dejligt isolerende, men har trods det problemer med at kondensvandet drypper igennem termoloftet. Ofte må vi have gryder,Potter , mm stående under, hvor det kommer igennem. Lidt ærgeligt, da termoloftet jo er ret dyrt.
Du kan ikke kommenterer