Fra teltcampist til campingvognsejer

af Bodil og Niels R
Det er ikke alle veje i Montenegro, vi synes, der er egnet til campingvognskørsel. F.eks. turen fra Nikcis til Zabljak og videre over Tara-kløften (Verdens næststørste kløft efter Grand Canyon) inden vi nåede ind i Bosnien igen.

Det er nu ca. 2½ måned siden vi hentede vores første campingvogn, men da havde vi også gået i flere år og kigget og vejet for og imod. Her er lidt om hvad og hvorfor vi egentlig tog springet fra telt til campingvogn.

Efter mange år som teltcampister, begyndte vi for få år siden så småt at besøge forskellige campingvognsforhandlere i det sjællandske. Den primære grund var at udvide sæsonen, da vi tror teltcamping kan være en kold fornøjelse i vinterhalvåret. Men vi syntes også, det var hyggeligt at gå hos forhandlerne og drømme, og mon ikke de fleste campister kender til det?

Hvorfor der så skulle gå nogle år, før vi endelig fik taget os sammen til at få købt en vogn? Grunden er nok at vi i grunden er rigtig glade for vores telte, og nyder den del af campinglivet også. Når vi så samtidig havde rimeligt nemt adgang til at låne en campingvogn af en af vores forældre, og tog på ture i efterårsferien og nogle weekender, var behovet for at købe en vogn ikke så akut. Ønsket om at få vores eget, og det at kunne tage af sted, når vi havde lyst og behov, blev dog større og større. Og en aftale med os selv om at det at eje en vogn og være teltcampist ikke nødvendigvis var to modsætninger, men måske godt kunne kombineres, var med til at måden at kigge på vogn på blev mere og mere intens og realistisk i vores hoveder igennem forsommeren 2012.

Her til skal så nævnes, at vi i efteråret 2011 var nødt til at skifte den gamle benzindrevne Opel Astra ud, og valget var faldet på en Hyundai i30 fra 2009. Der begyndte at tegne sig et billede af os og vores fremtidige campingliv.

De mange besøg hos forhandlere havde gjort at vi langsomt havde fået tegnet et billede af, hvad vi kunne blive enige om. Vognen skulle ikke være for stor (hvilket også ses af valget af bil), den måtte meget gerne være ny, vi ville helst have dobbeltseng, og gulvvarme ville da også være rart, da vi gerne ville bruge den i vinterhalvåret. Vi havde efterhånden set mange forskellige mærker men endte som regel med at blive enige om at Adria havde mange af de ting vi begge godt kunne lide.

Vi tog på sommerferie til Bosnien og Montenegro – og helt ærligt savnede vi ikke en vogn i dette rent campingmæssigt eksotiske område. Vi havde tre dejlige og oplevelsesrige uger, hvor en vogn nogle steder havde været mere til besvær end gavn. Vejret var super, så alt var dejligt. I baghovedet havde vi dog allerede udset os en vogn, vi begge havde meget stor lyst til at se nærmere på, når vi kom hjem fra ferien, så overraskelse og lidt skuffelse var der, da den var smuttet i løbet af ferien. (Vi håber, køberne af vognen er blevet rigtig glade for den), men det gjorde os bare mere tændte. Nu skulle det være, så allerede den første weekend hjemme var vi på besøg hos en forhandler, uden vi dog kunne blive enige om en vogn.

Den første uge efter ferien blev nettet brugt flittigt til at kigge efter vogne, så fredag den 3. august nøjagtigt en uge efter vi var kommet hjem fra ferie, tog vi turen fra København til Campingland Tilst for at se på en Adria 462 PU fra 2010. Vi havde ringet i forvejen, da det ville være lidt spildt at køre så langt efter en solgt vogn og der stod den så, vores nye vogn. For en gang skyld var vi begge tændte, og selv om vi så på flere andre vogne for lige som at sammenligne, var der ingen tvivl. Det var den vi gerne ville have BEGGE TO. Og heldigt nok ville de også gerne sælge os vognen , så slutsedlen var underskrevet inden vi atter forlod Aarhus og kørte mod København.

Mærkeligt nok var vi begge meget tavse om vores nye investering. Vi skulle ligesom vænne os til tanken om, at vi nu havde gjort alvor af vores drøm, så der gik nok et par uger inden andre end vores børn og få andre fik nys om, hvad vi havde købt.

Den tid brugte vi i stedet til helt andre vigtige ting. Selvom vi havde mange ting så som bord, stole, stel osv. var der alligevel ting vi fandt absolut nødvendige at købe til vores vogn. Der skulle købes lamper til forteltet, lagner, tandkrus, kost, kaffemaskine, viskestykker, og andre helt ”uundværlige” ting. Og vi hyggede os.

Vi havde allerede inden købet af vognen besluttet os for at få en sæsonplads på Esbjerg Camping, da vi har et hold forældre der i byen, vi så ville kunne besøge lidt oftere.  Vi har tidligere boet i både telt, campingvogn og hytte på pladsen både sommer, efterår og vinter, så pladsen er absolut ikke ny for os. Heldigvis var der en ledig plads allerede i slutningen af august og frem til 1. april, som vi fik reserveret.

Den store samlemani indfandt sig nu i vores hjem. Den ene stue blev inddraget til samlingsplads for ting, vi skulle have med i vognen, så da bilen blev pakket den 24. august var der ikke specielt meget plads til andet en os, og vores datter, der ville benytte sig af en gratis tur til Esbjerg hos mormor og morfar.

Vel ankommet til Tilst fik vi en grundig gennemgang af vognen samt diverse tilbehør vi var blevet enige om i forbindelse med handlen – og vi fandt da også lidt ekstra, vi lige syntes vi manglede. Der blev skam også plads til det i bilen, men vi havde måske haft lidt bedre plads, hvis vi havde haft tagboksen på, som Michael fra Campingland Tilst havde gættet på.

Spændte var vi. Hvordan ville vogn og bil passe sammen når vi nu kørte mod sydvest? De passede super sammen. Hvor heldigt.

Vi nåede frem til Esbjerg Camping omkring kl. 20.30. Moveren blev afprøvet og der blev slæbt ind til den store guldmedalje, mens vores datter gik op og lavede mad i køkkenet. Vi var vældig spændte på vores nye liv både som campingvognsejere og som sæsoncampist.

Det første måltid mad i vores nye vogn nydes.Det første måltid mad i vores nye vogn nydes.

Den første hele dag, gik med at sætte fortelt op, og for at vi ligesom skulle lære det, blev det i regnvejr. Vi vidste godt, at det ville være noget andet, end det kvarter vi normalt bruger på vores telt, og nettet og diverse manualer fra Isabella blev brugt for at finde hoved og hale i systemet, men det gik da, og vi var færdige i løbet af en lille times tid. For nogle måske meget lang tid, men vi var nu godt tilfredse. Da vi regner med primært at bruge teltet i ydersæson og vinter er det et Isabella Universal 360. Vi havde købt en presenning i Harald Nyborg, der passede nogenlunde og gulvtæppet fik vi også lagt ud. Stole og bord havde vi og et køkkenbord fra teltet blev også sat op. Der skulle købes gasflasker og vi fandt vist også et par ”uundværlige” småting, vi lige måtte have med…

Vi havde fået nummeret til Michael fra Campingland Tilst, hvis det nu var vi havde nogle problemer undervejs – og det fik vi brug for. Vi havde ellers kigget i manualer osv. men kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne få vand ud af håndvasken. Det vidste sig, at vi ikke havde fået lukket for de to bundventiler, så derfor løb vandet ud på græsplænen i stedet for i vores vandhane. Ak ja, al begyndelse er svær. 

Der blev også tid til at invitere på eftermiddagskaffe i forteltet, og som de gamle campister Bodils forældre er, nød de livet som endagscampister. Det virkede næsten som en vitaminindsprøjtning – og vi andre synes nu også vi fik mere energi. Sådan en weekend går alt for hurtig, og ønskelisten var blevet endnu længere, da vi atter vendte næsen mod København

Da forteltet først var oppe, holdt regnen op og vejret viste sig fra sin bedste side.Da forteltet først var oppe, holdt regnen op og vejret viste sig fra sin bedste side.

Udover problemet med hanerne, begyndte vi også at forstå, hvad et skørt og hjulafdækning betyder, da vi kunne mærke træk. Vi kunne ikke få hjulskørtet til at side fast, så vi måtte finde en løsning – da vi havde fået købt nogle knapper til at sætte på, kunne vi pludselig godt sætte skørtet fast uden de nyindkøbte knapper – så er det man glæder sig over, at de ikke kostede en formue.

Vi lærte hurtigt at skørt og hjulafdækning forhindrer træk.Vi lærte hurtigt at skørt og hjulafdækning forhindrer træk.

Vi har besøgt vores campingvogn ca. hver 14. dag siden vi fik den. Og selvom der er 300 km fra vores ene hjem til det andet, så betyder det ikke så meget. Vi har fået købt reservehjul, gryder, klodskasser, cykelstativ mm. og så har vi også været på vores første tur til udlandet (Tyskland)  i uge 43.

Når boligen nu er udstyret med hjul, skal det også prøves af. Det havde den fordel, at vi fik lov til at prøve at tage forteltet ned, og sætte det op igen, og vi tror selv vi har fået det lidt bedre op denne gang.

Anden gang teltet sættes op, tager det lige så lang tid, men vi skal jo også lige nå en snak med vores nye naboerAnden gang teltet sættes op, tager det lige så lang tid, men vi skal jo også lige nå en snak med vores nye naboer

Vi har stiftet bekendtskab med den lokale Adria-forhandler, der var behjælpelig med gode råd om et gulv til forteltet – og det blev en noget billiger løsning end vi selv havde tænkt os, da det blev nogle aflastningsmåtter i gummi, og indtil nu har vi været tilfredse med det valg. Samtidig fik vi købt nogle måtter til både vogn og fortelt.

Vores gulv – aflastningsmåtter i gummi.Vores gulv – aflastningsmåtter i gummi. >

Vi har oplevet alt fra 25 graders varme til nattefrost og haglvejr hen over efteråret – og vi har ikke fortrudt et øjeblik. Tværtimod og vi glæder os til mange flere oplevelser i vores nyerhvervelse.

Tak for en dejlig og informativ artikel – og tillykke med campingvognen 🙂 (red.)

 

Prøv også at læse disse indlæg