Hymer B MasterLine T er en del-integreret luksusautocamper baseret på Mercedes-Benz chassis. Det giver helt enestående køreegenskaber, og serien kommer nok til at sætte nye standarder fro autocampere i Premium-segmentet.
Som Hymers flagskib er der anvendt den mest moderne konstruktionsteknologi, eksklusive designelementer og interiør af høj kvalitet, der tilsammen skaber en fantastisk fornemmelse af lys og luft.
Hymer B-ML T er bygget på Mercedes-Benz chassis
Efter den store succes med HYMER B-klasse MasterLine I, har Hymer nu konstrueret Hymer B-ML T. Det er en del-integreret luksusautocamper, der er baseret på gennemprøvede features. Det at autocamperen er bygget på Mercedes-Benz, giver fremragende køreegenskaber, og en autocamper i meget høj kvalitet.
Den for MasterLine typiske 3D-bagende af glasfiberarmeret plast inklusive integreret baglygteholder
Hymer B MasterLine T serien byder bl.a. på
- Innovativt og unikt SLC-chassis med jævnt gulv sikrer bedre kørestabilitet og komfort takket være uafhængigt hjulophæng
- Isoleret og opvarmet 180 liters friskvandstank og 150 liters spildevandstank som standard giver en særlig stor grad af uafhængighed og selvforsyning
- 36 cm høj multidobbeltbund med gennemgående læssefunktion inklusive trinfrit beboelsesrumsgulv giver mere opbevaringsplads, bedre isolation og absolut vintersikring som standard
- Bekvem indstigning takket være den 65 cm brede komfortindgangsdør med 2-punktslås, vindue og affaldsspand
- Mercedes-Benz Sprinter med talrige køreassistentsystemer sørger for højeste sikkerhed og optimal køredynamik
Flot siddegruppe med god plads til 4-5 personer
Fra chassiset til panoramataget er Hymer B-ML T helt sin egen. Den har et sportsligt og eksklusivt ydre, der er præget af Mercedes-Benz Sprinterens originale førerhus. Den flade aerodynamiske T-hætte giver køretøjet en agil køredynamik og har positiv indflydelse på brændstofforbruget. Den for MasterLine typiske 3D-bagende af glasfiberarmeret plast inklusive integreret baglygteholder og selvbærende garagekar med sportsligt diffusorlook danner en smuk afslutning på køretøjet.
Hymer B-ML T er her indrettet med enkeltsenge
Lækkert og funktionelt køkken med både gas og induktion
Fin detalje. Fjernsynet kan gemmes bort bag passagersæderne
Sådan en førerplads indbyder til lange ture 🙂
Hymer B-ML T forventes at komme til Danmark dette efterår. Prisen starter på kr. 994.000,- og Autocamp i Låsby kan give yderligere oplysninger om specifikationer og udstyr.
