Med Isabellas nyeste læsejl får du en multi-anvendelig hyggekrog

af Ann Karina
presse isabella 0409 laesejl

Isabella A/S præsenterer det 4-fløjede læsejl, Crystal, der giver ly på den lille “terrasse” foran forteltet, familiefrokosten under åben himmel, børnenes leg i græsset, afslapningen på liggestolen og det spontane samvær i solkrogen.

Det multi-anvendelige læsejl skærmer for den uønskede blæst, men ikke for det sociale samvær og muligheden for at følge livet omkring teltet på campingpladsen, idet siderne i Crystal er udført i gennemsigtigt net. Samtidig er det let at transportere og montere, og derfor oplagt til udflugter i det grønne eller som mobil sol- og hyggekrog hjemme i haven.

“Crystal er et spændende 4-fløjet læsejl i Tweed-farvet PVC/netmateriale, der matcher forteltet utroligt godt. Det er 4,60 meter langt og blot 1,20 cm højt, og netop højden og kombinationen af de to materialer giver et helt unikt overblik, samtidig med, at det skærmer effektivt for blæsten. Og det må vi jo desværre erkende, at det ofte gør. Det derfor er nødvendigt med et læsejl, hvis man vil opholde sig ude, ikke mindst i forårs- og efterårssæsonen. Læsejlet leveres med lette CarbonX-stænger (inkl. overliggere), barduner, pløkker og Stabilo-system, der består af løse jordspyd og fodplader. Systemet sikrer fuld stabilitet, er meget let at transportere og montere”, siger Brian Madsen fra Isabella A/S.

“Crystal er 10 cm lavere end de fleste af vores øvrige læsejl. Man kan sidde ned og følge med bag læsejlet, samtidig med, at man har en god kontakt til omgivelserne. Nogle ynder at kalde det et rigtigt “samtale-læsejl”, da det indbyder til en hyggesnak og masser af gode oplevelser på campingpladsen”, fortæller Brian Madsen.

“En fiks detalje er, at glasfiberstængerne er støbt ud i et stykke, så man slipper for bøvlet med at samle stængerne, når man rejser – eller flytter – læsejlet. Man fikserer blot jordspyddene og placerer stængerne på dem – et enkelt, men meget stabilt og brugervenligt system”, siger Brian Madsen.

“At Crystal er 4-fløjet, hvor læsejl normalt er 3-fløjet, giver flere mulighed for variation i opstilling i forhold til fortelt og omgivelserne. Man kan lave en herlig terrasse-fornemmelse eller hyggekrog, hvor der bliver skærmet effektivt af for vinden”, fortæller Brian Madsen.

Crystal læsejl fra Isabella A/S: 43 procent mere privatliv – 100 procent læ!

Links:
Hjemmeside: Isabella
Send til Facebook  

Pressemeddelelse / Foto: Isabella

Prøv også at læse disse indlæg