Premiere på tyske kvalitets-autocampere

af Ann Karina
Image


Høj service og kvalitet, udsøgt udstyrsniveau og flot design. Det er noget af det, som Autocamp Danmark slår på under Ferie for Alle 2008 Her præsenterer firrmaet et bredt udsnit af de nye 2008-modeller i autocampere fra de førende tyske mærker, der ud over Concorde tæller Hobby, Eura Mobil og Karmann.

Hobby autocampere er kendt for et flot og indbydende design, hvor der er kælet for detaljerne såvel ude som inde. De kan på messen opleves som kompakte vans, delintegrerede eller som alkovemodeller i mange forskellige grundrids. Og samtidig til en fornuftig pris.

Eura Mobil overrasker med kostbare tekniske løsninger uden merpris, som ellers kun ses i dyrere modeller på markedet. Det gælder for eksempel opvarmelig dobbeltbund i alle modeller, hvor vandinstallationer og tanke m.v. er placeret frostsikkert til hårdt vinterbrug, ligesom alle vinduer er af rammetypen for bedre isoleringsevne. Vognsider og tag er udført i reparationsvenlig glasfiber, der er mere modstandsdygtigt over for hagl og slag.

Modellerne Terrestra, Contura og Activa er garanteret fugtfrie, idet bund, sider og tag er udført i forstærket glasfiber, der uden brug af træ, skruer eller søm sammenføjes med lim i særlige skinner i en ny, patenteret samlemetode. Terrestra serien tilbydes som delintegreret, alkove- og fuldintegreret model.

Den fuldintegrerede model Terrestra Integreret har danmarkspremiere på Ferie for Alle 2008. Ved sin introduktion blev denne model hædret for med den prestigefyldte Red Dot Design Award for sit spændende og meget dristige design.

Karmann, der også er at finde på Autocamp Danmarks store stand, udmærker sig med et stringent og sofistikeret design og en gennemført høj kvalitet, der udvendig er kendetegnet af en eksklusiv sølvmetal hellakering.

Pressemeddelelse / Foto: Eura Mobil

Prøv også at læse disse indlæg