Video Update: Succesen ligger i detaljer de færreste har øje for

af Ann Karina

Det er ingen tilfældighed, at Penta-modellen fra den danske forteltfabrik Isabella gennem efterhånden mange år har været Europas mest solgte standtelt. Men det er formodentlig de færreste som er klar over, at en stor del af succesen populært sagt ligger i detaljen.

Detaljer, som det utrænede øje næppe opdager, men som tilsammen har væsentlig betydning for at mange familier føler, at Penta er et behageligt, funktionelt og ikke mindst meget holdbart fortelt.

På Ferie For Alle i Herning fik vi en snak med Tommy Boisen om de mange detaljer, der ofte er overset i en telt fra Isabella. Du kan se interviewet i videoen herunder.

Det er naturligvis vigtigt for Isabella at både nuværende og kommende kunder er klar over de mange skjulte – men vigtige – detaljer, for bag hver enkelt detalje ligger mange års udviklingsarbejde, utallige tester under ekstreme forhold, og ikke mindst respons fra mange tusinde campister.

Tag nu for eksempel taget. Ved første øjekast ligner det ethvert andet telttag. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Det er en kraftig polyester tagdug med en udvendig belægning, som beskytter mod alle former for vejrlig inklusive stærk sol. I tagdugen er desuden indvævet et PVA-stof, som har den egenskab, at det mindsker kondensvandet ved at fordele det over hele tagfladen.

Men også tagets lysfelt, som giver et meget behageligt lys i forteltet, er et lille mesterværk. Det er nemlig lykkedes at udvikle lysfeltet i samme materiale som resten af taget. Det betyder, at lysfelt og tag opfører sig på samme måde under forskellige vejr-forhold, og dermed undgår man rynker og unødig slitage af taget.

Kigger man på vinduerne er det værd at bemærke, at de påsvejsede sprosser ikke blot er til pynt. De virker også som en forstærkning af Pentas front og gavle – uden at de samler snavs. Det samme gælder for Penta femkantede design med skrå fronter, som i høj grad medvirker til, at Penta’en står stabilt.

Mange års erfaringer har vist, at det ikke er optimalt at sy tagdug direkte på den underliggende teltdug. Det skaber stor slitage, utætheder og rynker. Det problem har Isabella løst ved at indsy et specielt pakningsbånd mellem tag og gavl. Desuden er der i samtlige hjørner indsyet kraftige tre-lags forstærkning med en ekstra læderlap, som sikrer at hjørnet ikke rykkes i stykker under vindpåvirkningen.


En solid detalje i Penta-forteltet. En specielt udviklet hjørneforstærkning, som modstår selv hårde storme og styrtregn.

Og så er de kendte Isabella gummistropper omspundet med polyester for at beskytte dem mod solens nedbrydende UV-stråling.

Udluftningsmulighederne er et kapitel for sig. I Penta findes de i gavlen i form af et myggenet med en folieklap. Den øgede ventilation giver et optimalt indeklima, uden at generende insekter kan trænge ind.

Indgangsdøren er ekstra bred, så både barnevogn og kørestol kan passere uden besvær. Og har man behov for et slags vindfang er der mulighed for at tilkøbe en dørmarkise.

Links:
Hjemmeside: Isabella

Prøv også at læse disse indlæg