Vil du eje en speciel Camp-let og samtidigt støtte en god sag?

af Ann Karina
rynkebycamplet 01

Camp-let og Team Rynkeby er indgået et samarbejde om at indsamle penge til Børnecancerfonden. Dette sker på en lidt speciel måde.

Camp-let har doneret en Camp-let 2GO til formålet. Denne har stået på Ferie for Alle messen i 2016 og blevet dekoreret af forbipasserende børn, hvilket også betyder at den er meget unik og meget farverig. For dem der ønsker det – virksomhed eller privat – er der hér et blikfang af format.

Camp-let

Når der er noget i vejen – så fikser man det. Sådan havde Hans og Poul Nielsen der i hvert fald i 1960’erne, da de store campingvogns-fortelte skulle trækkes bagpå bilen i en trailer. Dette syntes de var fjollet, så de integrerede både stænger, telt og trailer i én pakke, og den første Camp-Let blev til. I dag årtier senere, er konceptet blevet forfinet, men det er stadigvæk det samme princip der ligger til base for produktionen af Camp-let.

Der er fuld knald på farverneDer er fuld knald på farverne

Dansk kvalitet

Camp-let er stadigvæk danskejet og produktionen foregår i den sønderjyske by Arnum. Teltene er produceret af Isabella, der i dag også er ejere af Camp-let. Der er dog stadigvæk familien der er ved roret på fabrikken i skikkelse af Hans Jørn Nissen.

Camp-lets velkendte kvalitet

Camp-let er kendt for sin gode kvalitet, hvilket an også kan på alle de ældre Camp-letter man ser derude på vejene og campingpladserne. Camp-let har været forgangsmænd på mange områder og deres produkt har været inspiration for andre producenters udvikling af teltvogne.

Børnene har været kreativeBørnene har været kreative

Team Rykeby

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France. Rynkeby Foods var hovedsponsor for turen, men andre virksomheder bakkede også op. Faktisk var deltagerne på historiens allerførste Team Rynkeby-hold så gode til at skaffe sponsorater, at der var 38.000 DKK i overskud, da holdet returnerede til Danmark en god uge senere.

Pengene donerede Team Rynkeby til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og en tradition var født.

1.700 cykelryttere i seks lande

I dag består Team Rynkeby af 1.700 motionscykelryttere og 450 hjælpere fordelt på 44 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Island.

Pengene går ubeskåret til børn med kræft

I gennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.

Rynkeby Foods A/S dækker alle projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at de penge, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, kan gå ubeskåret til den lokale børnecancerorganisation i det pågældende land. I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden.

I 2016 donerede Team Rynkeby 65,8 mio. DKK til kampen mod børnekræft – heraf gik de 43 mio. DKK til Børnecancerfonden.

Støt op om en god sag - eller få din chef til det ;)Støt op om en god sag – eller få din chef til det 😉

Så hvis du kunne tænke dig at eje den lidt specielle Camp-let og samtidigt støtte op om et godt formål, er det bare om at byde ind. Auktionen foregår online og sidste frist for bud er den 1. april 2017 kl. 16:00 dansk tid. Hvem ved, det kan også være du gør en god handel.

Klik her for yderligere info

Prøv også at læse disse indlæg