Gulvvarme i sovekabinen i Camp-letten – fra skør idé til virkelighed

af Ann Karina
Gulvvarme i sovekabinen i Camp-letten - fra skør idé til virkelighed

Ole Fink Jakobsen fra Camper Fritid i Lunderskov tager igen imod udfordringen og deltager igen i dette års ”Camp-let Winter Challenge”. Denne gang, dog i samarbejde med Poul Erik Langaard fra Dometic Denmark A/S.

Skiene er pakket ned og Camp-letten er ved at være vinterklargjort. De har som sidste år udstyret camp-letten med elektrisk gulvvarme, som er monteret under madrasserne. Dette skulle gerne gøre at det bliver en sand fornøjelse at tilbringe natten i en dejlig varm seng. Dometics har desuden monteret et Mikuni Diesel-luftfyr, der lydløst varmer Camp-letten op sammen med to Dometic Heat Pal varmeapparater.

Camp-letten bliver selvfølgelig også fyldt op med stole, og bord samt andre produkter. Møblerne, der kommer med på turen, er fra Wecamp serie, som efterhånden er blevet et kendt mærke hos de danske campingforhandlere. Camper Fritid, levere igen i år petroleumsovne, samt olie til samtlige deltagere på turen så ingen skal fryse i deres camp-let.

-”Vi har også vores dejlige EVA fliser, som vi lægger i bunden af forteltet. Disse er med til, at vi ikke kommer til at fryse vore fødder, når vi hopper ud af sengen om morgen. Poul Erik fra Dometic, vil servere friskbagt rugbrød, samt kølig øl. Øllene vil vi selvfølgelig servere i vore flotte ølglas fra vor flotte program af service fra den tyske producent Gimex”, oplyser Ole. Årets Camp-let Winter Challenge finder igen sted i Achensee i Østrig. Ud over teltvogne fra Danmark deltager der teltvogne fra Tyskland, Luxenborg, Slovenien og Holland i. Det er 4. år at turen finder sted, og projektet var sidste år en kæmpe succes.

– Vi håber, at temperaturen igen kommer ned på de -16 grader, som der var sidste år, da projektet fandt sted, så vi rigtig kan få testet vores udstyr godt og grundigt af i den kolde Østrigske natur. Vi pynter selvfølgelig også vognen med lysslanger, som kan hygge ved teltvognen, når det er mørkt”, slutter Ole Fink Jakobsen fra Camper i Lunderskov.

Gulvvarme i sovekabinen i Camp-letten - fra skør idé til virkelighed

De to Leverandører kunne ikke sige nej til igen at prøve kræfter med udfordringen. Nu glæder de sig bare til at komme af sted og se om deres forberedelser rækker til, at de kan holde varmen i teltvognen.

Vi vender tilbage med nogle historier fra turen, så glæd jer, det bliver underholdende læsning.

Links:
Relevante Link(s) : Camper | Dometic | Camp-let

Prøv også at læse disse indlæg