Salget af el-biler i Europa fortsætter med at stige frem mod 2035, hvor EU forbyder salg af nye diesel- og benzinbiler. Det igangværende skifte fra diesel og benzin til el får uden tvivl en stor betydning for måden, vi tager på campingferie.
Camping har de seneste år boomet i hele Europa, og det er efterhånden aktuelt at overveje kør-selv campingferie i elbil. De fleste vil nok tænke, hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Her kommer den danske teltvogn Camp-let ind i billedet, der med sin lave vægt og minimale vindmodstand virker som en oplagt kandidat til at løse problematikken omkring campingferie med elbil. Hvad betyder det så for elbilens rækkevidde at hægte en Camp-let på krogen? Det har man testet hos Camp-let.
Lav vægt, aerodynamisk design og minimal vindmodstand
En Camp-let vejer blot 270 kg. og må lastes op til 500 kg. Den har et aerodynamisk design, der giver minimal vindmodstand under kørsel. Disse egenskaber er vigtige, når man kører på ferie med en Camp-let, uanset om det er med en benzinbil, hybridbil eller elbil.
Højest overraskende testresultat med og uden Camp-let
For at give et klart og nuanceret billede af, hvordan en Camp-let påvirker en elbils rækkevidde, har Camp-let foretaget to forskellige testkørsler med og uden en Camp-let teltvogn på krogen. En test med blandet kørsel på landevej med max hastighed på 80 km/t og en test på motorvej med max hastighed på 80 km/t med Camp-let og 130 km/t uden Camp-let.
Testbilen er en Volkswagen ID.4 med et batteri på 82 kWh og en normeret rækkevidde på 517 km.
Test 1 med Camp-let på landevej:
Distance: 30 km på alm. landevej med en hastighed på op til 80 km/t.
Forbrug: 5,60 km/ kWh
Test 1 uden Camp-let på landevej:
Distance: 30 km på alm. landevej med en hastighed på op til 80 km/t.
Forbrug: 6,20 km/ kWh
Resultat af test 1 landevej:
Elbilen kører kun 0,6 km mindre pr. kWh med Camp-let sammenlignet med uden Camp-let på krogen. Dvs. at på et fuldt opladet batteri (82 kWh) kører man kun 9,52 % mindre med en Camp-let på anhængertrækket.
Test 2 med Camp-let på motorvej:
Distance: 30 km på motorvej med en hastighed på op til 80 km/t.
Km/kWh: 5,70 km/ kWh
Test 2 uden Camp-let på motorvej:
Distance: 29 km på motorvej med en hastighed på op til 130 km/t.
Km/kWh: 4,70 km/ kWh
Resultat af test 2 på motorvej:
På motorvej kører elbilen 1,0 km mere pr. kWh med Camp-let sammenlignet med uden en Camp-let på krogen. Dvs. at på et fuldt opladet batteri (82 kWh) kører man 15,86 % mere med en Camp-let bagpå elbilen.
Nye muligheder for miljøvenlig campingferie
De to testkørsler viser, at en Camp-let har mindre eller positiv betydning for elbilens rækkevidde. Det giver dig en oplagt mulighed for at tage på miljøvenlig campingferie med en Camp-let bagpå elbilen.
Ved landevejskørsel kører elbilen 0,6 km mindre pr. kWh eller 9,52 % mindre på et fuldt opladet Volkswagen ID.4 batteri med en Camp-let sammenlignet med uden en Camp-let på krogen.
Skal du primært køre motorvej til din feriedestination, er det faktisk mere økonomisk at hægte en Camp-let på krogen (hvis du vel og mærke kører efter hastighedsbegrænsningerne). På motorvej kører elbilen 1 km. mere pr. kWh eller 15,86 % mere på et fuldt opladet Volkswagen ID.4 batteri med en Camp-let sammenlignet med uden en Camp-let på krogen.
Du kan se videoer med de to tests her:
Se video med test på landevej
https://www.youtube.com/watch?v=A4Wn21Lp1_g
Se video med test på motorvej
https://www.youtube.com/watch?v=VO66AcedR_s