Autocamperen giver både frihed og uindskrænket ferieglæde

af Bjarne Søby
Rejser man med autocamper, er man sin egen. Men bestemmer selv tempoet, og er frit stillet til hurtige afstikkere fra den planlagte rute, hvis man pludselig får lyst til andre oplevelser undervejs på ferien.

Det handler om frihed. Frihed til at vælge, frihed til at opleve, og frihed til at selv at bestemme hvilket tempo man vil rejse i. Autocamperen giver den frihed, og en hel del mere.

”I dag stilles der store krav til ens ferie. Udover at give de oplevelser, man ønsker, skal en ferie i dag være individuel, fleksibel, afstressende og have et stort indhold af familiehygge”, udtaler Johannes Dahl fra Autocamp.

Ferie og frihed hænger sammen

Autocamp i Låsby ved Aarhus er en af Danmarks største forhandlere af autocampere, og her mærker man tydeligt effekten af tidens behov for at ’være sin egen’ i ferien.

”Vi ser en klar tendens til, at båden eller sommerhuset vælges fra til fordel for en autocamper. Med et sommerhus er man bundet til det samme sted år efter år. Hertil kommer de løbende udgifter til vedligehold, og de mange forpligtelser som f.eks. pasning af haven, træbeskyttelse, rengøring osv. – ting som de færreste gider at bruge tid på i deres ferie”, siger Johannes Dahl og fortsætter:

”Også båd-folket har set autocamperens muligheder. Mange ’går i land’ og skifter båden ud med en autocamper. Dels er det billigere, og dels kan en autocamper bruges hele året”.

Johannes Dahl fra Autocamp, der er en af Danmarks største forhandlere af autocampere. Her mærker man tydeligt effekten af tidens behov for at ’være sin egen’ i ferienJohannes Dahl fra Autocamp, der er en af Danmarks største forhandlere af autocampere. Her mærker man tydeligt effekten af tidens behov for at ’være sin egen’ i ferien

Der investeres i den fleksible ferieform

En autocamper er ikke billig. Priserne for en ny autocamper starter ved ca. en halv million kroner. Men set i forhold til en båd eller et sommerhus, er det ikke mange penge.

”Ligesom ved f.eks. et sommerhus, skal man se en autocamper som en investering i ens ferie mange år frem. Men modsat et sommerhus giver en autocamper en ultimativ frihed uden en masse forpligtelser. Ferie i en autocamper er nok den mest fleksible ferieform, man kan forestille sig. Man oplever ting og steder undervejs, og man behøver ikke være bundet af nogen fast rejseplan. Man kan rejse efter lyst, vejr og oplevelser”, siger Johannes Dahl.

Mange ser også en autocamper som familiens anden bil. De fleste autocampere fylder ikke mere end at man sagtens kan bruge dem til bykørsel o.l. Og skal man på familiebesøg eller til fest, har man altid sit eget hotelværelse med. En autocamper kan altså bruges til andet end kun ferie, hvilket gør investeringen endnu mere attraktiv.

God rådgivning er et ’must’

Autocamp forhandler både nye Adria autocampere og brugte vogne fra Adria såvel som andre mærker.

autocamp presse 010415 02Autocamp lægger vægt på god rådgivning, og deres store udvalg gør at kunder kan sammenligne indretninger og udstyr

”Det vigtigste for os er, at kunden er tilfreds med sit køb. Især førstegangs-købere ser køb af en autocamper som en stor investering. Og det er vores opgave som forhandler at sikre at forventningerne til investeringen indfries til fulde. Derfor er rådgivning i valg og brug af autocamper nok en af vores vigtigste opgaver ”, siger Johannes Dahl og fortsætter:

”Vores kunder vender ofte tilbage, når de skal udskifte deres autocamper til en ny model. Det tager vi som et udtryk for, de er trygge ved at handle hos os – og det både når det gælder selv camperen og vores rådgivning”.

Se mere hos: Autocamp

Prøv også at læse disse indlæg