Camping på vinterfjeldet i -30 grader frost i en snehule

af Amanda Bøge Bohn
Klar til at overnatte i -30 grader kulde i en snehule

Jeg træder ud i den frostklare sne, der knitrer under mine støvler idet jeg går over til terrassen for at tage mine langrendsski på.  Solen skinner og den friske bjergluft giver mig en kold og frisk følelse, i hele kroppen.

Jeg har haft en følelse af glæde, nervøsitet og spænding de sidste to måneder. Forventningen om at skulle overnatte i en snehule i omkring 30 frostgrader, har svinget voldsomt mellem eventyrlyst og angsten for at få forfrysninger – der ude i ødemarken i kulde og mørke.

Sneen er netop forsvundet hjemme i Danmark men her er der endnu perfekt sne til langrend og snehuler.

Bort fra civilisationen og ud i ødemarken

Jeg befinder mig i den norske by Skarslia 217 km nordvest fra Oslo, på skitur med mine studiekammerater fra idrætsstudiet. I dag skal vi af sted på en langrendsekspedition på 10 km. og overnatte ude i sneen. Vi skal selv bygge de snehuler som vi skal overnatte i.

Vi drager af sted på skiene og efter 8 km i et langrendsspor forlader vi fuldstændig civilisationen, og begiver os ud i løs-sne ind mellem træerne og over en frossen sø til vi kommer til noget, der må være en kæmpe snedækket mark – et ødeland med over 3 meter tyk sne!

Det tager omkring 5 – 6 timer at lave en snehule, så selvom klokken kun er 11 er der kun 5 timer til det bliver mørk, og snehulebygningen vil blive meget mere vanskelig.

I -23 grader skal afkøling skal tages alvorligt

Vi er cirka 15 studerende af sted, 5 pr. snehule. Selve udgravningen af snehulen kræver kun 2 personers arbejde, men det er vigtigt at man ikke begynder at svede af at grave de store snemængder væk. Begynder man først at svede bruger kroppen energi på at fordampe sveden, hvilket resultere i afkøling. Vi laver en ordning med at hvermand graver løs i omkring 20 min eller til man begynder at få sved i armhulerne, og så rokerer vi.

Det er hårdt arbejde at grave en hule i den dybe sneDet er hårdt arbejde at grave en hule i den dybe sne

Der er helt tyst og øde, temperaturen er nede på minus 23 grader og sneen er så dyb at hvert skridt føles som en styrkeprøve fordi halvdelen af ens ben forsvinder ned i den frosne sne. Mine skistøvler er blevet helt fugtige af sved så jeg skifter lynhurtigt om til nogle mere komfortable snestøvler – hvilket jeg næste morgen fortryder inderligt!

Snehulen bygges ved at man graver en indgang, som er omkring 2 meter lang og 1,2 meter bred og 3 meter dyb. Meget af arbejdet går ud på at fjerne den løse sne fra indgangspartiet, så man hele tiden har plads og dagslys til at arbejde sig ind under sneen.

Indgangen til snehulenIndgangen til snehulen

Når man har gravet sig omkring 3 meter ind i sneen, således at der er kommet en gang, skal man grave en passage der er omkring 1 meter dybere end den gang der er lavet indtil videre. Nu har man en lang skakt efterfulgt af en endnu dybere skakt indenunder sneen, i siden af den bagerste skakt graves der nu en hulning så der kan sove 5 personer ved siden af hinanden. Det er meget vigtigt at hulningens loft er en helt glat runding. Hvis loftet ikke er perfekt rundet og glat vil der dannes smeltevand som vil dryppe ned i hovedet på os mens vi sover.

Da kulden er tung luft, vil den falde ned i den dybe skakt og oppe i hulningen hvor vi skal sove vil temperaturen være helt oppe på omkring de 0 grader.

I den mørke og kolde gang sætter vi stearinlys, for at gøre det lidt hyggeligt, en af mine studiekammerater er tysker og han har taget så flag med som nu dekorer vores isvægge.

Klokken er ved at nærme sig 17 og solen er gået ned. Vi klargører de sidste bygningskonstruktioner inde i hulen med tændte pandelamper og varm te på termoflasken.

Pasta med iskrystaller

Kl. 18, er vi så sultne at en af mine holdkammerater prøver at spise den ukogte spaghetti vi har medbragt. Vi træder sneen ned i en cirkel og laver en lille bænk i sneen, nu har vi et fantastisk udendørs køkken. Vi putter sne i det medbragte termoplus og sætter det frosne hakkekød over i en anden gryde.

Vandet koger heldigvis hurtigt og vi kan sætte spaghettien over i det spilkogende vand. Desværre har vi glemt et låg, så mens den nederste del af spaghettien er ved at blive kogt, dannes der store smukke iskrystaller på den øverste del af spaghettien, som ikke er under vand.

Spaghettien er simpelthen halv kogt og halvt stivfrossen, jeg har aldrig oplevet at lave mad et sted hvor det er så koldt at maden fryser til is selvom den ligger i en gryde med kogende vand.

Findes der brun-bjørne i Midtnorge?

Da klokken er 20:30 er det meget mørkt og meget koldt, kulden går én til marv og ben og jeg kan ikke lade være med at klapre tænder selvom jeg har 4 lag tøj og 3 lag handsker på.

Vi får endelig gang i et bål og kan koge endnu mere te og varm suppe, i det fjerne kan vi høre lyden af et dyr der går i sneen. En lokal nordmand sagde i går at han havde set spor af en brunbjørn, men om der virkelig findes brunbjørne i midt-Norge er der en udbredt tvivl om blandt mine medstuderende. Dyret viste sig at være et forskræmt rævelignende væsen, som tilsyneladende forsvandt i nogle underjordiske gange under sneen.

Stjerne glimter klart på nattehimlen, og vi beslutter os for at forlade det varme bål for at gå en tur inden sengetid. Vi går en tur på omkring 2 km, men det tager os over en time på grund af den dybe sne. Midt i det mørke snelandskab er det som om der pludselig kommer lys til syne, det er som om der ligger en lille oplyst landsby et par kilometer derfra. Underligt for ifølge kortet, skulle der ikke lægge nogen byer her.

Aftenturen i den dybe sne og synet af de mystiske lys i mørket, har ledt mine tanker væk fra kulden. Temperaturen er nu nede på minus 30 grader, men inde i snehulen er der nærmest lunt i forhold til udenfor. Vi kravler i soveposerne og falder straks i søvn, efter dagens eventyr.

Dybfrosne skistøvler og 10 km. løb i sne

Næste morgen vågner vi allerede ved 6 tiden og har kun en tanke i hovedet ” hjem til et dejlig varmt bad”. De fleste har ligget vågne af kulde hele natten, men jeg har takket være en polar sovepose sovet varmt og komfortabelt. Vi pakker vandretaskerne og går ud for at tage skiene på.

Men så opdager jeg til min ærgrelse at mine skistøvler er totalt stivfrosne. De er så stive at det simpelthen er umuligt at få foden ned i dem, den fugtige sved fra i går har fået skoene til at fryse som en isterning. En studiekammerat råder mig til at tage de frosne sko ind på maven og vente til de tør op, hvilket jeg ikke finder specielt attraktivt. En anden studiekammerat foreslår mig at hælde varm kaffe ud over skoene og så hurtigt tage dem på, inden kaffen fryser.

Det lyder dumt, men jeg vælger at overhælde mine skistøvler med lunken kaffe – desværre hjælper det intet og efter 15 min. er skoene endnu mere frosne.

Resten af gruppen er allerede på vej tilbage – så jeg ser ingen anden mulighed end at tage skiskoene i tasken og skiene under armen og så løbe de 10 km hjem med al oppakningen på ryggen.

De første 2 km er meget hårde, men de sidste 8 km er ned af bakke i de andres nedtrådte skispor så det går rimelig hurtigt. Hjemme på skihotellet bliver vi budt velkommen med nybagte boller og varme tæpper. Selvom vi kun sov én nat i snehulen føler jeg mig utrolig taknemmelig for endelig at være indendørs igen og det er den rene luksus at man kan drikke sin te i ro og mag uden at den bliver forvandlet til en isterning.

Vil du af sted på snehuletur?

Det er vigtigt at du har erfaringer og viden med at færdes på vinterfjeldet, vejret kan hurtigt skifte og det kan være farligt at færdes derude. Inden vi tog af sted havde vi studeret termodynamik, første hjælp og vejrforhold meget nøje.

Hvor: Skarslia

Hvilket rejseselskab: Rubyrejser.

Hvornår: Jeg var af sted i starten af marts 2013.

Huskeliste: Sovepose til minimum 0 grader, rygsæk på omkring 70 liter, liggeunderlag på minimum 11 mm, uldsokker, skisokker, uld fingerhandsker, overtræks vanter, fleece, regnbukser, skaljakke, skiundertøj, ekstra fleece, halstørklæde, hue, solbriller, termoflaske, pandelygte, kompas, nød fløjte, service, spritblus, sprit, mad, første hjælp, spade og vindsæk. 

Amanda Bøge Bohn

Om forfatteren:

Amanda Bøge Bohn er bachelor i nordisk med sidefag i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet. Studerer nu sundhedsfremme og formidling på Roskilde Universitetscenter. I fritiden dyrker Amanda friluftslivet og arbejder i sit eget firma: Sund-traening.dk.

 

Prøv også at læse disse indlæg