Sådan undgår du træk og holder på varmen i dit Isabella Villa fortelt

af Bjarne Søby
Vi bruger vores Isabella Villa hele året, og nu har vi mindsket træk, kulde og varmetab

Isabella Villa er et hårdført fortelt, der er designet til at bliver brugt hele året.  Tagets konstruktion er endda designet med bortledning af kondensvand for øje. Men desværre kan netop åbningerne til bortledning af kondens være årsag til både træk og varmetab ved brug om vinteren.

Villa forteltet er designet til bortledning af kondensvand

Når man varmer et fortelt op om vinteren, dannes der i de fleste tilfælde kondensvand under taget på forteltet. Og det er selvsagt ikke særligt behageligt at opholde sig i et fortelt hvor det drypper med kondensvand fra loftet. Problemet kan i de fleste tilfælde afhjælpes med et termoloft, men i et stort telt som Isabella Villa er kan der dannes rigtig meget kondensvand, og det vand skal væk.

Vi har termoloft i vores Villa, og oplever derfor ingen gener pga. kondensvandVi har termoloft i vores Villa, og oplever derfor ingen gener pga. kondensvand

Isabella løst problemet med at lave en åbning mellem den forreste væg og taget i hele forteltets bredde. Kondensvandet vil således på grund af forteltets hældning trille ned langs taget, ud gennem åbningen og dryppe af på forteltets yderside.

Holder man lidt op i termotaget kan man se ud gennem åbningen i forteltets frontHolder man lidt op i termotaget kan man se ud gennem åbningen i forteltets front

Det er godt tænkt og det virker efter hensigten. Desværre giver åbningen i fronten også en ulempe. Står vinden lige på forteltet, så kan man tydeligt mærke kraftig træk og kulde. Desuden gør åbningen det sværere og dyrere at varme forteltet op.

Pest eller kolera – eller valget mellem kulde og kondensvand

Vi har brugt vores Isabella Villa meget denne vinter, og vi har ikke oplevet de store problemer med kondens. Men kulde, træk og varmetab har irriteret os list. Vi begyndte derfor at overveje at lukke åbningen i fronten til. Vi rådførte os med Isabella, og fik at vide forteltet ikke ville tage skade hvis vi lukkede åbningen. Måske ville vi få et problem med øget kondens, men da vi indtil nu ikke havde haft særlig meget kondensdannelse, valgte vi at tage chancen.

Om sommeren er åbningen i fronten ganske nyttig til ventilation og bortledning af varme, så vi ville ikke tildække åbningen permanent. 

Forteltet isoleres med Rockwool

Vi lagte derfor at isolere med små baner Rockwool indsvøbt i klar plastik. Rockwoolen blev skåret i baner, der var lidt større en åbningen i teltet. Derved ville den slutte helt tæt, og sidde fast. Grunden til at vi svøbte Rockwoolen i plastik var, at vi ikke ville have fnuller og støv fra Rockwoolen ind i forteltet. Og vi valgte netop klar plastik for at sikre at plastikkens farve ikke smittede af på forteltet.

Det skal du bruge: Rockwool, klare plastiksække, en kniv og arbejdshandskerDet skal du bruge: Rockwool, klare plastiksække, en kniv og arbejdshandsker

Rockwoolen skæres i baner der er lidt tykkere en åbningen i fronten. Derved slutter den tæt og sidder godt fastRockwoolen skæres i baner der er lidt tykkere en åbningen i fronten. Derved slutter den tæt og sidder godt fast

Rockwoolen pakkes i klar plast inden banen presse ind i åbningenRockwoolen pakkes i klar plast inden banen presse ind i åbningen

Det kræver ikke mange kræfter at presse Rockwoolen på pladsDet kræver ikke mange kræfter at presse Rockwoolen på plads

Så er åbningen lukket til i hele forteltets længdeSå er åbningen lukket til i hele forteltets længde

Klappen over åbning skjuler Rockwoolen, så den kan ikke ses udefraKlappen over åbning skjuler Rockwoolen, så den kan ikke ses udefra

Heller ikke indvendig er der noget at seHeller ikke indvendig er der noget at se

Det tog under en halv time at tildække åbningen i forteltets front, og effekten kunne mærkes med det samme. Ikke mere træk og varmen steg markant i forteltet.

Vi kunne mærke effekten af isoleringen med det samme. Vi kunne sidde og hygge os sammen med Sissel uden at være generet af træk og kuldeVi kunne mærke effekten af isoleringen med det samme. Vi kunne sidde og hygge os sammen med Sissel uden at være generet af træk og kulde

I skrivende stund har vi været 3 dage i forteltet med åbningen i fronten lukket. Vi har haft frost hver nat, og fyret med petroleumsovne for at holde varmen. Selvom der har været frost uden for forteltet og 18-20 grader indenfor, har vi på ingen måde haft problemer med dryppende kondens. Så indtil videre forbliver åbningen i forteltets front tillukket.

Så kan vinteren bare komme an. Vi er i hvert klar nu JSå kan vinteren bare komme an. Vi er i hvert klar nu J

 Du kan læse mere om Villa forteltet på Isabellas hjemmeside

 

Prøv også at læse disse indlæg