Tipi i retrostil – tidsvarende kvalitet og ydelse

af Presse fra Robens
Outwelltippi presse 080415 01

Kombinationen af flot retrostil, teknisk avanceret design og gode materialer har vist sig som en god kombination for friluftseventyrere, der investerer i tipitelte fra Robens®. Og de nyeste modeller bidrager yderligere til populariteten … 

Fairbanks og Kiowa supplerer Klondike og Mescalero, som allerede er modtaget godt af entusiaster, der både leder efter et unikt udtryk for deres livsstil og en behagelig og sikker basislejr for deres eventyr.

Begge tipier er fremstillet af HydroTex® polyesterbomuld – et markedsførende materiale, der er udviklet af Robens med henblik på at give teltet et stabilt og behageligt indeklima, og som er unikt for dette brand.

Stængerne er fremstillet af anodiseret aluminium for at sikre det optimale forhold mellem styrke og vægt. Anvendelsen af tætvævet 210T Oxford polyester til bunden bidrager til at holde vægten nede og gøre pakningen nemmere. Bunden kan tages ud af Kiowa for nemmere vedligeholdelse.

De selvlysende barduner er nemme at se, når mørket falder på. Dermed undgår man uheld, og det bliver lettere at finde teltet i mørke.

Fairbanks

Fairbanks henvender sig til mindre grupper på op til fire personer og er et enkeltvægs tipitelt med beskyttende udhæng på fronten. Det giver et stort indgangsparti, hvorfra der er adgang til teltet gennem en enkelt dør med en bueformet tovejslynlås.

Outwelltippi presse 080415 02Fairbanks Tippien er fin til ca. 4 personer.

Fairbanks er let at slå op vha. en enkelt stang, der vippes lidt for at give nemmere adgang. Netventilationsåbningen i toppen af teltet beskyttes af en hætte, og en netdør mellem opholdsrum og indgangsparti holder insekterne ude.

Kiowa

Det nye Kiowa har op til 10 sovepladser i et stort område, som man får adgang til via et beskyttet indgangsparti. Teltet har god ventilation og godt lys takket være de store vinduer. Samtidig sikrer den højtydende polyesterbomuld komfort i alt slags vejr.

Outwelltippi presse 080415 03Kiowa har op til 10 sovepladser og der er mulighed for at installere en Volcano teltovn, som dog er tilbehør.

Kiowa er forsynet med den nye skorstensåbning, så det kan bruges med Volcano teltovnen (tilbehør).

Tilbehør

De øvrige valgmuligheder omfatter et sekspersoners indertelt og væg til væg-tæppe for ekstra komfort og isolering, til glæde for fødderne.

Outwelltippi presse 080415 04Indertelt hvor der kan ligge op til 6 personer.

Volcano teltovnen til træ er en nyhed til 2015 og kan anvendes til alle Outback telte med skorstensåbning. Ovnen er let at opstille og giver, ud over opvarmning af et velventileret telt, også en mulighed for at lave mad.

Outwelltippi presse 080415 05Volcano Teltovnen til opvarmning og madlavning.

Benene, som kan foldes ud, og skorstenssektionerne, som opbevares i brændkammeret, giver et kompakt produkt, der er nemt at transportere og opbevare.

Skorstenen har et varmeisolerende rør, der beskytter teltdugen ved skorstensåbningen, og en gnistfanger, som forhindrer, at der opstår brand, som følge af gløder, der slipper ud med røgen.

Outwelltippi presse 080415 06Tippiteltet hvor skorstenen går gennem teltdugen

Vindtest

Robens tester fortsat alle sine telte på egne testfaciliteter. Ved testene registrerer de den maksimale vindhastighed (MAX), som teltet udsættes for, samt den gennemsnitlige vindhastighed (AVG), ved hvilken der forekommer strukturel ustabilitet.

Strukturel ustabilitet kan f.eks. være en knækket/bøjet stang, eller der kan være tale om, at teltet klapper sammen for så at rejse sig igen, når vinden tager af.

Op til den maksimale vindhastighed er der ikke på noget tidspunkt forekommet nogen form for katastrofalt svigt. Der anvendes nu et ikon, der også kan ses på Robens’ website, og som viser tallene for MAX og AVG for de enkelte telte.

Fairbanks MAX (maksimal vindhastighed) 168 km/t og AVG (gennemsnitlig vindhastighed) 149 km/t.
Klondike MAX (maksimal vindhastighed) 168 km/t og AVG (gennemsnitlig vindhastighed) 153 km/t.
Mescalero MAX (maksimal vindhastighed) 130 km/t og AVG (gennemsnitlig vindhastighed) 130 km/t.
Kiowa MAX (maksimal vindhastighed) 192 km/t og AVG (gennemsnitlig vindhastighed) 187 km/t.

Vejledende udsalgspriser:

Fairbanks DKK 3.749,95; 
Klondike DKK 4.499,95; 
Mescalero DKK 5.999,95; 
Kiowa DKK 7.499,95; 
Kiowa indertelt DKK 1.699,95; 
Kiowa gulvtæppe DKK 1.399,95; 
Volcano teltovn DKK 3.399,95

Se yderligere oplysninger om tipiteltene, teltovnen og den nye serie af borde og stole, der øger komforten, plus oplysninger om nærmeste forhandler på robens.de

 

Prøv også at læse disse indlæg