Vintercamping med Pia og Peter – Del 2

Efter vores første nat, vågnede vi friske og veludhvilede til nye oplevelser her på Norges største skisportssted – Trysil. Vejret i skrivende stund – lørdag morgen kl. 9:17 – er let overskyet, stille til jævn vind og campingvognens udendørs termometer siger -9 grader.

I campingvognen har vi ingen problemer med at holde de nuværende 20 grader, ved hjælp af gasovnen blot på styrke 3 og Ultra-Heat el-varmen på 2KW (max.). Gasovnen kunne med lethed holde hele campingvognen varm helt alene, uden hjælp fra Ultra-Heat el-varmen. Til sammenligning med Ultra-Heat’en kan gasovnen afgive en varme svarende til 5-6KW. Men efter en hurtig hovedregning, er vi kommet frem til, at prisen for el-forbrug her på campingpladsen, er billigere end forbruget af gas. Derfor lader vi Ultra-Heat’en kører for fuld skrue og lade gasovnen være den supplerende varmekilde.

Takket være den dejlige gulvvarme, er det rigtigt behageligt at opholde sig i campingvognen, på trods af Peter stadig sidder iført sit nattøj og bare tæer. Pia snuer stadig under sin dyne, og hvis det går som det plejer, ja så bliver hun nok ved med det, til nogen visker hende i ørene, at morgenmaden er serveret. Fra campingvognens vindue, kan vi se hen til skibakkerne, hvor de første allerede er i gang med dagens første nedfarter…Hmmm…. Vi må vist også se at få taget hul på dagen.

I dag skal vi forsøge at sætte et medbragt Isabella Shadow solsejl op, og se hvilken værdi den også kan give om vinteren. Derudover vil vi vise jer lidt rundt på den campingplads vi bor på, her i Trysil. Med andre ord, en stille og rolig “hjemmedag”, med et par gode spadser ture rundt i området.

Morgenmaden blev indtaget i rundsiddegruppen, med friske og varme boller fra campingvognens gasbageovn. Derudover havde vi Solgryn medbragt hjemmefra. Efter morgenmaden var det tid til at sætte vores Isabella Shadow solsejl op. Vi er blevet fortalt, det kunne gøres på under 5 min. af én mand, selvom det er den store model vi har fået med. Den påstand skulle selvfølgelig udfordres. Emballagen blev pakket ud, og der var alt hvad vi skulle bruge. 1 stk. Shadow, 3 stk. Carbon-X stænger, 3 stk. Barduner med tilhørende pløkker. Isabella Shadow solsejlet blev hurtigt kørt ind i campingvognens fortelt skinne, det tog måske 3 min. ialt, nu var det blot at slå de tre pløkker i jorden og så skulle vi være færdige. Men…

…sådan skulle det ikke gå. Selvom vi i bagklogskabens lys godt vidste det, så havde vi alligevel overset en lille detalje. Når temperaturen er nede på minus 8 – 12 grader, så slår man ikke bare en af de røde plastik pløkker ned i jorden med en gummihammer. Det var ikke noget problem at slå pløkken igennem isen, men at slå det videre ned i den frosne jord var Mission Impossible. Der var ingen tvivl om, at pløkken ville briste før jorden. Inspireret af en teknik vi har lært af Tommy Boisen, havde vores skruemaskine – vi normalt benytter til campingvognens støtteben – nogle metalbor i kufferten. Det var et forsøg værd, men skruemaskinen var slet ikke kraftig nok til at gøre en forskel i denne situation desværre.  Det rigtige havde selvfølgelig været at medbringe en slagsboremaskine eller borehammer. Begge dele er lagervare hjemme i Ølstykke, så det var lidt ærgerligt vi ikke havde forberedt os ordentligt hjemmefra. Vi har dog ikke opgivet helt at få sat vores Isabelle Shadow op, hvis vi under vores ophold her i Trysil kan låne eller på anden vis komme i nærheden af en slagsboremaskine, vil vi gøre endnu et forsøg. Nu ved vi hvor let og enkelt det er at sætte et Isabella Shadow solsejl op. Det tager ca. samme tid som at handle i Fakta :-). Med denne shadow markise, tror jeg slet ikke vores Isabella Sunblue vil komme i anvendelse igen. Shadow markisen er meget nemmere at have med at gøre, også når den skal pakkes sammen.

Campingpladsen har store niveauforskelle og enhederne ligger i terrasse-rækker. Der er umiddelbart ingen foranstaltninger – i form af trapper eller gelændere – til ældre og gangbesværede. Bor man på den østlige del af campingpladsen, skal man være i stand til, at gå op og ned ad stejle fald, for blot at komme ind til toiletbygningen. Det finder vi særdeles utilfredsstillende, da det gør campingpladsen uegnet for gangbesværede. Kørestolsbrugere vil slet ikke kunne færdes på campingpladsen på egen hånd. Risikoen for at glide eller falde på skråningerne er for store – også for en eventuel medhjælper. En trappe eller i det mindste et gelænder man kunne holde i, ville ikke være for meget at forlange.

Hvis ellers man når frem til servicebygningen i god behold, venter rigtig flotte, pæne og ikke mindst renlige faciliteter. Toilet og baderummene er ikke særlig store, men de er flotte og funktionelle. Toiletrummet var så lille, jeg ikke engang kunne tage et ordentligt “fullsize view” med vidvinkel.

 Campingpladsen ligger direkte op af skiløjpe 21(grøn) og påstigningen til liften til løjpe 22 (sort m/hop). Autocamperen til højre i billedet, holder på plads K7, ca. 15m fra skiløjpen.

Vælger i at bo på Trysil Caravanplads for at stå på ski (hvilket de fleste gør), så bed om at få booket en af pladserne fra K7 – K10. Så kommer i til at bo direkte ud til den grønne løjpe 21. Pladserne K7 – K10 er dem i ser til venstre i billedet, hvor skibakken er lige til højre. Man kan næsten ikke bo på tættere på skibakken.  

Her er vi lige drejet 180 grader rundt og kigger nu i retning væk fra skibakken. Helt nede for enden af vejen i midten, ser i vores Fendt som nærmest en lille hvid ting med to sorte prikker. Den er meget lille på billedet, men den er der. Det giver også en ide om den store niveauforskel på campingpladsen.

Rækkerne ligger efter hinanden som trip-trap-træsko terrasser.  

Efter vi har vandret en god 1½ times tid rundt på den gamle del af campingpladsen, vendte vi tilbage til campingvognen med meget friske og rødlige kinder. Det var tid til at indtage frokosten. Desværre fik vi kun købt de mest nødvendige ting i supermarkedet i går, så det var meget begrænset hvad køleskabet havde at byde på til dagens frokost. Det ser måske ikke særligt varieret ud – enig – men denne gang havde det blot det formål, at slå en frokost sult ihjel, før vi vandrede over på den nye del af Trysil Caravanplads.  

Servicebygningerne på den nye del af pladsen, afslører vi befinder os på den nyere del.  Disse findes der to stykker af.

En rigtig klassiker. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en ægte Hobby Landhaus der er tale om, eller bare en vellignende kopi ?. Det ser uden tvivl hygsomt om, men i mine øjne har dette intet overhovedet med camping at gøre. Jeg ved den Hobby Landhaus er født med påmonterede hjul fra fabrikken – det er der en grund til.

Det her er helt ude i hampen. Det burde være strafbart, hvis i spørger mig. På den måde at ødelægge en af markedets største og bedste campingvogne er synd og ærgerligt på samme tid. Kønt er det ikke.

Det er nemlig en super lækker Kabe Hacienda 1000, der gemmer sig bag det markværk af en tilbygning, de har banket sammen omkring Kaben.  

På den nye del af campingpladsen, er niveauforskellene mellem terrasserne omend endnu større end på den oprindelige del af campingpladsen. Se blot det store fald fra den række vi befinder os på, til næste række.  

Der hvor Pia peger, ser du den store Trysil Caravanplads, i et endnu større billede af hele Trysil skisport stedet.  Det giver en meget god fornemmelse af områdets størrelse.

Pia studerer menukortet, ved et af de mange spisesteder ved Trysil Turistcenter. Det blev til en Gullaschsuppe til den beskedne sum af NKR. 75,- samt to pølser med et par pommesfritter til ren foræringspris, nemlig blot sølle NKR 110,-. Så var det ovenikøbet med sennep og ketchup ad-libitum til den pris. Hva’be’har siger jeg bare :-).  Hvem sagde det er dyrt at spise pølser i Bella Centeret eller Tivoli i København ? Hmmm…

Endnu en dag på Trysil Camping er gået. Altid når vi er på tur med vores campingvogn, har vi gjort det til en fast rutine hver eneste aften, at checke vores gas-beholdning. Der er ikke noget så surt som at vågne kl. 3 om natten rystende af kulde, fordi gasen er sluppet op. Det er altid svært at måle nøjagtigt hvor meget gas vi bruger, men i går ved samme tid, var indholdet i flasken ved den røde streg. Dvs. vi har et gasforbrug på ca. 3-4 liter pr. døgn. Det er med en Ultra-Heat kørende på 2000 watt konstant.

Nu går vi inden døre for i dag, og hygger os med varm kaffe. Selvfølgelig skal vi også lige have skrevet dagens dagbogs beretning. På gensyn i morgen, hvor vi også skal være ude i den friske luft. Vi skal nemlig en tur ud og opleve stemningen på skibakkerne.

Hilsen

Pia og Peter.

Links: Intro – Del 1 – Del 2 – Del 3 – Del 4 – Del  5 – Del 6