Vi har igen været på campingtur til Nordkapp. Det er der kommet 5 Tv-programmer ud af. Dette er det sidste af TV-programmerne, og her kører vi på Atlanterhavsvejen og videre ind til Geiranger.
Atlanterhavsvejen er en otte kilometer lang vejstrækning, der hopper fra ø til ø ude i Atlanterhavet via syv broer mellem Molde og Kristiansund. Kyststrækningen kan være dramatisk i stormvejr, men i roligere vejr kan man være heldig at få øje på sæler og hvaler.
Vejen, der blev valgt som “Århundredets bygningsværk i Norge” i 2005, forbinder de små kystsamfund med hinanden.
Efter at have set Atlanterhavsvejen, kørte vi videre mod Geiranger. Vi skulle nu ind i Fjordnorge, så vejene blev gradvist smallere og adskillige færgeoverfarter. Men det var sindssygt flot, og turen var en oplevelse i sig selv.
Vi kørte ad Ørnevejen ned til Geiranger. Den tur blev lidt mere spændende end forventet, men vi kom da ned til Geiranger Camping. Her havde vi to dejlige dage i fantastisk smukke omgivelser, inden vi kørte videre til Oslo, hvor denne tur slutter
Så se med – der er masser af inspiration til camping i Norge at hente her:
Se også:
- På camping gennem Sverige og Norge: Oplevelser i Sverige
- På camping gennem Sverige og Norge: Midnatssol på Nordkapp
- På camping gennem Sverige og Norge: Samisk mad og spændende fly
- På camping gennem Sverige og Norge: Storslået natur og levende museum
- På camping gennem Sverige og Norge: Atlanterhavsvejen og Geiranger fjorden
