Godt Nytår her på hvor 2022 står for døren

af Bjarne Søby

Så er 2021 ved at gå på hæld, og et nyt år står for døren. Vi kan slet ikke beskrive med ord, hvor meget vi glæder os til det nye år. 2021 har været et underligt, restriktivt år, og vi håber på bedre tider i det kommende år.

Vi tænker tilbage på 2021, er Covid-19, restriktioner, nedlukninger, test og vaccine nok det, de fleste tænker på først. Men der har også været lyspunkter. For vores vedkommende faktisk rigtig mange.

2021 bød på mange gode rejser og oplevelser

Vi har haft nogle fantastiske rejser og fået mange oplevelser i 2021. Vi startede året som fastligger på Frigård Camping. Vi var på Camp One Ajstrup Strand med en Combi-Camp, hvor vi også fik mulighed for at prøve en Kia Xceed Hybrid bil. Vi har været på tur i Norge med en Camp-let, og vi var på vintertur til det nordlige Norge og Sverige i en Malibu Van.

Vi har desuden besøgt flere campingpladser – f.eks. Hvidbjerg Strand, Storebælt Camping & Ferie Center – og vi har fået testet en masse udstyr fra leverandører som Isabella, Camper og WeCamp.

Så selvom vi har været underlagt skiftende restriktioner, rejseforbud og nedlukninger, så har det alligevel været et spændende, givende og udfordrende år – i hvert fald hvad vores rejser og oplevelser angår.

2022 blive meget spændende og bringer meget nyt

Vi har brugt det meste af november og december måned til at planlægge vores rejser i 2022. VI er mega spændte, for vi skal prøve meget nyt.

På vores rejse i Norge opdagede vi, at vi rigtigt godt kan lide at vandre. Vi har fået købt sko, støvler og udstyr, så det skal vi prøve for alvor i 2022. Vi er også blevet glade for at sejle på SUP (Stand Up Padle) Board. Så det er også noget, vi skal gøre mere ud af i 2022.

Vi har opdaget friheden og glæden ved at rejse med små autocampere. De kan komme frem stort set overalt, og giver en frihed til at campere midt i naturen. Det har også en stor prioritet i 2022.

Nytår 2022

Outdoor og flotte oplevelser

Vi er blevet rigtig glade for at campere mere simpelt og være mere mobile. Så vi har anskaffet os et telt. Det skal vi på tur med på Bornholm til sommer. Men vi kan allrede sige nu, at selvom det bliver en telttur, så bliver det meget komfortabelt. Det bliver spændende at opleve, og det glæder vi os til.

Vi skal også på tur med en teltvogn igen i 2022. Denne gang går vi all-in, og skal bl.a. prøve at fricampe i de norske bjerge med en teltvogn.

Der er også planlagt ture i autocamper og mange besøg på danske campingpladser. 

Fælles for alle vores planer er, at vi er omstillingsparate. Vi lærte i 2021 at Corona kan ændre alle planer, så i år har vi kun lavet ’flydende’ planer. Men en ting er sikkert. Med mindre at hele verden lukker ned, så kommer vi på alle vores planlagte ture. Og vi glæder til at lave artikler og videoreportager fra dem alle.

Fastligger igen

Med alle vores rejseplaner, bliver der nok ikke meget tid til også at rejse med vores Adria. Men vi får den brugt alligevel. Vi skal nemlig være fastliggere på Jelling Camping det næste år. 

Det glæder vi os også til. Dels er det et dejligt område i Danmark og dels er det en lækker campingplads. Vi skal prøve flere fortelte, og teste en masse udstyr der. Det kommer der også både artikler og videoer ud af.

Godt Nytår

Som du sikkert kan fornemme, så ser vi frem til det nye år, og glæder os til at de oplevelser, det bringer med sig.

Vi håber at også du går et spændende, fantastisk og berigende år i møde og ønsker dig al held, fremgang og lykke i det nye år.

GODT NYTÅR 🙂

Prøv også at læse disse indlæg